Kvælstofoxiderafgiftsloven § 21

Denne konsoliderede version af kvælstofoxiderafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgift af kvælstofoxider

Lov nr. 472 af 17. juni 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 364 af 3. april 2025

§ 21

Med bøde straffes den, der uagtsomt

  • 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

  • 2) overtræder § 3, stk. 1-3, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1, 2. pkt., og § 16, stk. 2-5.

  • 3) undlader at efterkomme et efter § 15, stk. 5, 1. pkt., meddelt pålæg,

  • 4) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller

  • 5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 13, og told- og skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.

Stk. 2 Den, som forsætligt begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Stk. 3 I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 4 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.