Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling § 9a

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1599 af 20. december 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 07. februar 2019,
som ændret ved lov nr. 2381 af 14. december 2021

§ 9a

Erhvervsministeren fastlægger den nærmere fordeling af midler under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst fra de i § 1, stk. 1, nævnte fonde mellem de indstillingsberettigede organer. Erhvervsministeren kan beslutte, at ministeren selv udmønter dele af midlerne, hvis særlige forhold tilsiger det.

Stk. 2 Erhvervsministeren følger de indstillingsberettigede organers indstilling af projekter til tilsagn og afslag, medmindre indstillingerne ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning, operationelle programmer eller andre forskrifter.

Stk. 3 Erhvervsministeren kan endvidere fastlægge den nærmere fordeling af midler til administration fra de i § 1, stk. 1, nævnte fonde til støtteberettigede aktioner i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021/1060/EU af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik.

Stk. 4 Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om udmøntning af de i stk. 1, 2. pkt., omhandlede midler.