EGTS-loven § 5

Denne konsoliderede version af eGTS-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om administration af forordning om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS)

Lov nr. 309 af 30. april 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 346 af 14. april 2016

§ 5

En EGTS med hjemsted i Danmark er pligtig og eneberettiget til i sit navn at benytte betegnelsen »europæisk gruppe for territorialt samarbejde« eller forkortelser, der er dannet deraf.

Stk. 2 Navnet på en EGTS med hjemsted i Danmark skal tydeligt adskille sig fra navnet på andre virksomheder, der er registreret i Erhvervsstyrelsen. I navnet må ikke optages slægtsnavn, firma, særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lign., der ikke tilkommer EGTS’en, eller noget, som kan forveksles hermed.

Stk. 3 Navnet på en EGTS med hjemsted i Danmark må ikke være egnet til at vildlede. Navnet må ikke indeholde angivelse af foretagender, der ikke står i forbindelse med EGTS’ens formål. Angiver navnet en bestemt virksomhed, må det ikke bibeholdes uforandret, når virksomhedens art væsentligt forandres.

Stk. 4 Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på binavne for en EGTS med hjemsted i Danmark. Ved benyttelse af binavnet skal EGTS’ens hovednavn tilføjes binavnet i parentes.

Stk. 5 En EGTS med hjemsted i Danmark skal på breve og andre forretningspapirer samt på sin hjemmeside angive navn, hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer.