EGTS-loven Kapitel 1

Denne konsoliderede version af eGTS-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om administration af forordning om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS)

Lov nr. 309 af 30. april 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 346 af 14. april 2016

Kapitel 1 1 Formål
§ 1

Loven har til formål i overensstemmelse med de regler, der følger af forordning om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), at fastlægge regler om deltagelse af danske myndigheder, offentligretlige organer m.v., jf. § 2, stk. 1, i en EGTS og regler om registrering, opløsning m.v. af en EGTS med hjemsted i Danmark.