Lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 § 1

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1336 af 11. september 2020,
som ændret ved lov nr. 1964 af 15. december 2020 og lov nr. 2529 af 21. december 2021

§ 1

En arbejdsgiver i den private sektor kan beslutte at iværksætte arbejdsfordeling i overensstemmelse med reglerne i denne lov og regler udstedt i medfør heraf. En arbejdsfordeling, der iværksættes i henhold til 1. pkt., kan være i kraft til og med den 31. marts 2022.

Stk. 2 Arbejdsfordeling i henhold til stk. 1 kan iværksættes uanset bestemmelser i kollektive overenskomster, eller hvad der måtte være aftalt mellem lønmodtager og arbejdsgiver om løn, omfang af arbejdstid m.v., herunder eventuelle overenskomstbestemmelser om arbejdsfordeling. Overenskomstbestemmelser, gældende lovbestemmelser og øvrige aftalte vilkår finder i det omfang, de ikke er til hinder for iværksættelse af arbejdsfordeling i henhold til stk. 1, fortsat anvendelse i perioden med arbejdsfordeling.

Stk. 3 Iværksættelse af arbejdsfordeling i henhold til stk. 1 skal være sagligt begrundet.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de betingelser og rammer, som er gældende for midlertidig arbejdsfordeling, der iværksættes i henhold til denne lov, herunder om adgangen til at fastlægge rammerne for midlertidig arbejdsfordeling ved kollektiv overenskomst og lokale aftaler. Bekendtgørelse om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19