Hashklubloven § 3

Denne konsoliderede version af hashklubloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler

Lov nr. 471 af 07. juni 2001,
som ændret ved lov nr. 538 af 08. juni 2006 og lov nr. 1722 af 27. december 2016

§ 3

Den, der råder over lokalerne, kan kræve, at afgørelser om nedlæggelse af forbud efter § 1 indbringes for domstolene af den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den i § 2, stk. 2, nævnte meddelelse til den pågældende skal indeholde oplysning om adgangen hertil og om fristen herfor, jf. stk. 2.

Stk. 2 Anmodning om domstolsprøvelse efter stk. 1 skal være modtaget hos den myndighed, der har truffet afgørelsen, senest 4 uger efter, at forbudet er ophørt. Sagerne indbringes for byretten i den retskreds, hvor de pågældende lokaler ligger, efter reglerne i retsplejelovens kapitel 80.

Stk. 3 Anmodning om domstolsprøvelse efter stk. 1 har ikke opsættende virkning, medmindre retten ved kendelse bestemmer andet.