Lodsloven § 13

Denne konsoliderede version af lodsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lodslov

Lov nr. 567 af 09. juni 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 346 af 29. marts 2023,
som ændret ved lov nr. 725 af 25. juni 2014

§ 13

Gennemsejlingslodsning i dansk farvand må kun foretages af lodser ansat i Danpilot og lodser ansat i private lodserier, der har fået tilladelse hertil af Søfartsstyrelsen, jf. stk. 2. Kun sådanne lodser må formidles til gennemsejlingslodsning i dansk farvand.

Stk. 2 Søfartsstyrelsen kan efter ansøgning give private lodserier tilladelse til at foretage gennemsejlingslodsning i dansk farvand.

Stk. 3 Tilladelsen meddeles for op til 4 år ad gangen.

Stk. 4 Kun lodser, der er i besiddelse af et højsølodscertifikat udstedt af en kyststat til det pågældende farvand i overensstemmelse med anbefalingerne fra FN’s internationale søfartsorganisation (IMO), må formidles til højsølodsning.

Stk. 5 Erhvervsministeren fastsætter regler om antallet af gennemsejlingslodsninger, der må foretages af private lodserier.

Stk. 6 Søfartsstyrelsen fastsætter nærmere regler om ansøgningsprocessen, om krav til ansøgningen og om vilkår for tilladelsen til at foretage gennemsejlingslodsning.