Lodsloven Kapitel 15

Denne konsoliderede version af lodsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lodslov

Lov nr. 567 af 09. juni 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 346 af 29. marts 2023,
som ændret ved lov nr. 725 af 25. juni 2014

Kapitel 15 1 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
§ 35

Loven træder i kraft den 1. december 2006.

Stk. 2 Lodslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. august 1989, ophæves.

§ 36

Regler, der er fastsat i medfør af lodslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. august 1989, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres af regler, der fastsættes i medfør af denne lov.

§ 37

Lodser, der er ansat i DanPilot før den 1. december 2006, bevarer deres hidtidige løn- og ansættelsesvilkår, herunder pensionsforhold, indtil nye vilkår er fastsat i medfør af § 21.

Stk. 2 Lodser, der ansættes mellem den 1. december 2006 og det tidspunkt, hvor der i medfør af § 21 fastsættes nye vilkår, er fra ansættelsen og indtil tidspunktet for de nye vilkårs fastsættelse ansat på de samme betingelser, herunder pensionsforhold, som lodser ansat før den 1. december 2006.

§ 38

(Udelades)

§ 39

(Udelades)

§ 40

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2 § 8, § 9, § 11, stk. 3, § 12, § 14, §§ 16-18, § 19, stk. 3-5, § 20, stk. 1, §§ 24-33 b og § 34, stk. 1, 4 og 5, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.