Ligningsloven § 16J

Denne konsoliderede version af ligningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om påligningen af indkomstskat til staten

Lov nr. 517 af 19. december 1942,
jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023,
som ændret ved lov nr. 871 af 21. juni 2022, lov nr. 609 af 31. maj 2023, lov nr. 679 af 03. juni 2023, lov nr. 710 af 13. juni 2023, lov nr. 712 af 13. juni 2023, lov nr. 718 af 13. juni 2023, lov nr. 722 af 13. juni 2023, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 1563 af 12. december 2023, lov nr. 107 af 31. januar 2024, lov nr. 109 af 31. januar 2024 og lov nr. 122 af 06. februar 2024

§ 16J

Hvis en skattepligtig for et indkomstår har betalt skat af merafkast i en kapital- eller venturefond, kan skatten udbetales kontant til den skattepligtige i et senere indkomstår, i det omfang merafkastet tilbagebetales til de øvrige investorer ved en efterregulering af afkastfordelingen i kapital- og venturefonden.

Stk. 2 I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af § 16 H, stk. 13, eller § 16 I, stk. 9, medregnes den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor skatten tilbagebetales.

Stk. 3 Told- og skatteforvaltningen kan udfærdige skemaer, der skal anvendes ved anmodning om tilbagebetaling af skatter efter stk. 1.