Ligestillingsloven § 5

Denne konsoliderede version af ligestillingsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om ligestilling af kvinder og mænd

Lov nr. 388 af 30. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1575 af 19. december 2022,
som ændret ved lov nr. 576 af 10. maj 2022

Redegørelser for ligestilling
§ 5

Ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder skal hvert tredje år inden den 1. juni redegøre for deres arbejde for ligestilling, jf. § 4. Statslige institutioner og statslige virksomheder skal dog kun udarbejde redegørelser, hvis de har 50 eller flere medarbejdere.

Stk. 2 Redegørelsen skal indeholde oplysninger om,

  • 1) hvorvidt ministeriet, institutionen eller virksomheden har formuleret målsætninger for ligestilling og i givet fald det nærmere indhold af disse,

  • 2) den kønsmæssige fordeling i forhold til ledelse og personaleområdet i øvrigt og

  • 3) andre forhold, der skønnes at have betydning for vurderingen af ministeriets, institutionens eller virksomhedens indsats på ligestillingsområdet.

Stk. 3 Redegørelserne fra de i stk. 1 nævnte institutioner og virksomheder indsendes til ressortministeren og til ministeren for ligestilling.