Letbaneloven § 20

Denne konsoliderede version af letbaneloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om letbane på Ring 3

Lov nr. 165 af 26. februar 2014,
jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 12. marts 2023,
som ændret ved lov nr. 1568 af 12. december 2023

§ 20

Transportministeren kan som en midlertidig foranstaltning forud for et eventuelt pålæg af byggelinjer nedlægge forbud mod, at der på en ejendom, der berøres af det i § 2 nævnte anlægsprojekt, foretages de foranstaltninger, der er nævnt i § 19, stk. 2. Et sådant forbud kan nedlægges for et tidsrum af 1 år og kan ikke nedlægges mere end én gang.

Stk. 2 Kommunen skal indberette til transportministeren, inden der meddeles tilladelse til byggeri på ejendomme, der ikke er pålagt byggelinjer, og som berøres af anlægsprojektet. Hvis transportministeren ikke inden for 2 måneder efter at have modtaget sådan indberetning nedlægger forbud i henhold til stk. 1, kan byggetilladelse meddeles.

Stk. 3 Der kan klages over nedlæggelse af forbud, senest 4 uger efter at meddelelsen er kommet frem til pågældende.

Stk. 4 Klage over en afgørelse om forbud fritager ikke klageren for at efterkomme forbuddet. Transportministeren kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.

Stk. 5 Transportministeren fastsætter nærmere regler om klageadgangen. Bekendtgørelse om Banedanmarks opgaver og beføjelser