LEP-bekendtgørelsen § 7

Denne konsoliderede version af lEP-bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse nr. 2672 af 28. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 464 af 19. april 2022, bekendtgørelse nr. 827 af 16. juni 2023 og bekendtgørelse nr. 896 af 16. juni 2023

§ 7

Et uddannelseselement er en uddannelsesdel med egne læringsmål. Et uddannelseselement skal omfatte mindst 5 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Stk. 2 En studieretning er en række indbyrdes forbundne uddannelseselementer, der er obligatoriske for den studerende, der har valgt den pågældende studieretning. For den enkelte studieretning fastsættes mål for læringsudbytte som en integreret del af uddannelsens samlede mål for læringsudbytte i uddannelsesbekendtgørelsen.