LEP-bekendtgørelsen § 20

Denne konsoliderede version af lEP-bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse nr. 2672 af 28. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 464 af 19. april 2022, bekendtgørelse nr. 827 af 16. juni 2023 og bekendtgørelse nr. 896 af 16. juni 2023

§ 20

Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse samt uddannelsesbekendtgørelsen nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, der består af en fællesdel og en institutionsdel.

Stk. 2 Studieordningens fællesdel udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen.

Stk. 3 Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer heraf, indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Stk. 4 Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Stk. 5 De gældende og tidligere studieordninger skal være tilgængelig på institutionens hjemmeside.