LD-loven § 8b

Denne konsoliderede version af lD-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om lønmodtagernes dyrtidsfond

Lov nr. 7 af 09. januar 1980,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 09. oktober 2014,
som ændret ved lov nr. 1490 af 23. december 2014, lov nr. 1531 af 27. december 2014, lov nr. 1569 af 15. december 2015, lov nr. 395 af 02. maj 2016, lov nr. 1549 af 13. december 2016, lov nr. 1547 af 19. december 2017, lov nr. 58 af 30. januar 2018, lov nr. 706 af 08. juni 2018, lov nr. 369 af 09. april 2019, lov nr. 552 af 07. maj 2019, lov nr. 1374 af 13. december 2019, lov nr. 1563 af 27. december 2019, lov nr. 641 af 19. maj 2020, lov nr. 2382 af 14. december 2021 og lov nr. 409 af 25. april 2023

§ 8b

Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hvert enkelt medlems navn og funktion i forhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfond er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt

  • 1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,

  • 2) årsregnskabet giver et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og

  • 3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernen kan påvirkes af.

Stk. 2 Underskrives årsrapporten digitalt, jf. § 10 j, bortfalder kravet i stk. 1 om, at underskriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.

Stk. 3 Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

Stk. 4 Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.