14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Landinspektørloven § 1

Lov om landinspektørvirksomhed paragraf 1

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af landinspektørloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 680 af 17. June 2013. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§1 Landinspektører beskikkes af miljøministeren.

•••

Stk. 2 Ret til at få meddelt beskikkelse som landinspektør har enhver, der

  • 1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,

  • 2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,

  • 3) har bestået dansk landinspektøreksamen og

  • 4) i mindst 3 år efter landinspektøreksamen har deltaget i udførelsen af almindeligt forekommende matrikulære arbejder ved ansættelse hos en praktiserende landinspektør, ved Geodatastyrelsens sønderjyske afdeling eller ved matrikelmyndigheden i Københavns eller Frederiksberg Kommune.

•••

Stk. 3 Miljøministeren kan godkende, at ansættelse andre steder end de i stk. 2, nr. 4, nævnte medregnes i de 3 år, dog højst med 1 år, eller at ansættelse i Geodatastyrelsen medregnes med indtil 2 år enten alene eller sammenlagt med indtil 1 års ansættelse andre steder end de i stk. 2, nr. 4, nævnte, således at den sammenlagte periode højst bliver 2 år.

•••

Stk. 4 Kravet i stk. 2, nr. 3, om dansk landinspektøreksamen bortfalder, i det omfang dette har hjemmel i international aftale. Miljøministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 2, nr. 4.

•••

Stk. 5 Miljøministeren fastsætter regler om behandling af ansøgninger om beskikkelse som landinspektør, herunder for personer, der har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i andre EU/EØS-lande eller i lande, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv. Beskikkelsesbekendtgørelsen

•••

Stk. 6 Miljøministeren kan, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser, fastsætte regler om udveksling af oplysninger med myndigheder i andre EU/EØS-lande eller i lande, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, om personer, der søger om beskikkelse i Danmark, samt om personer, der er beskikket som landinspektør i Danmark og søger om tilladelse til at udøve denne virksomhed i andre EU/EØS-lande eller i lande, som EU har indgået aftale med om adgangen til udøvelse af lovregulerede erhverv.

•••

Stk. 7 De oplysninger, som kan udveksles, skal være nødvendige for, at miljøministeren og myndighederne i de nævnte lande kan varetage deres opgave med henblik på at opfylde Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

•••

Stk. 8 Beskikkelse kan nægtes under de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder. Endvidere kan beskikkelse nægtes, såfremt den pågældende i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil udøve virksomheden som landinspektør på forsvarlig måde.

•••
profile photo
Profilside