Landbrugsstøtteloven § 9

Denne konsoliderede version af landbrugsstøtteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven)

Lov nr. 414 af 13. juni 1990,
jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 06. februar 2020

§ 9

Budgetter og regnskaber for de enkelte fonde skal godkendes af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling efter indstilling fra den pågældende bestyrelse. Ministeren kan dog uden indstilling foretage ændringer i budgetterne for de i § 6, stk. 2 og 3, nævnte fonde.

Stk. 2 Ministeren fastsætter de nærmere regler for fondene om udarbejdelsen af budgetter og regnskaber samt om administration og revision. Fondenes regnskaber skal revideres af statsautoriserede eller registrerede revisorer.

Stk. 3 Hver fond opretter en selvstændig hjemmeside på internettet. Ministeren fastsætter nærmere regler om fondenes offentliggørelse af budgetter og regnskaber samt ansøgningsfrister, ansøgningsprocedurer m.v.

Stk. 4 Ministeren fastsætter nærmere regler om fondenes evaluering af effekten af de foranstaltninger, der er ydet tilskud til, jf. § 7.

Stk. 5 Ministeren fastsætter de nærmere regler for fondenes ydelse af kompensation i forbindelse med dyre- eller plantesygdomme.