Landbrugsjorderloven § 13

Denne konsoliderede version af landbrugsjorderloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om drift af landbrugsjorder

Lov nr. 434 af 09. juni 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 10. juli 2023

Kontrol, delegation, klageadgang m.m.
§ 13

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn, som er nødvendige for anvendelsen af loven eller af regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 2 Ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har til enhver tid mod behørig legitimation adgang til arealer omfattet af loven med henblik på gennemførelse af kontrol og løsning af opgaver i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.