Landbrugsjorderloven § 1

Denne konsoliderede version af landbrugsjorderloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om drift af landbrugsjorder

Lov nr. 434 af 09. juni 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 10. juli 2023

Formål, område og definitioner
§ 1

Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling af driften af landbrugsjorder ved at forene hensyn til

  • 1) bevaring af produktionsgrundlaget og

  • 2) bevaring af natur, miljø og landskabelige værdier.

Stk. 2 Loven gælder for alle ubebyggede og ubefæstede arealer, jf. dog stk. 4.

Stk. 3 Loven gælder for ejere og brugere af de arealer, der omfattes af loven, jf. stk. 2, samt virksomheder tilknyttet landbrugsdrift, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler, hvorefter bestemmelser i loven kun gælder for en del af de i stk. 2 nævnte arealer og visse af de i stk. 3 nævnte personer.