14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Kulbrinteskatteloven § 5

Lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i danmark (kulbrinteskatteloven) paragraf 5

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af kulbrinteskatteloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1153 af 18. September 2018. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§5 Skatteministeren kan efter forhandling med klima- og energiministeren bestemme, at der til brug ved opgørelsen af indkomsten fastsættes normpriser for de indvundne kulbrinter. Det kan bestemmes, at der alene fastsættes normpris for flydende kulbrinter.

•••

Stk. 2 Normprisen skal svare til markedsprisen ved omsætning mellem uafhængige parter under frie vilkår. Normprisen fastsættes bagud for 3 måneder ad gangen.

•••

Stk. 3 Er der i henhold til stk. 1 fastsat normpriser, opgøres den i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nævnte indtægt på grundlag af den normpris, der var gældende på tidspunktet for salget eller udtagelsen efter § 4, stk. 2, af de indvundne kulbrinter, med de ændringer, som afvigelser med hensyn til kvalitet, leveringssted, leveringsbetingelser og betalingsvilkår for den enkelte levering måtte betinge.

•••

Stk. 4 Den i stk. 3 nævnte opgørelsesmåde finder anvendelse, uanset om den skattepligtige godtgør, at den faktisk opnåede indtægt afviger fra den ansatte indtægt.

•••
profile photo
Profilside