14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Kulbrinteskatteloven § 4

Lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i danmark (kulbrinteskatteloven) paragraf 4

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af kulbrinteskatteloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1153 af 18. September 2018. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§4 Den skattepligtige ansættes særskilt til skat af følgende indtægter:

  • 1) indtægt ved førstegangssalg af indvundne kulbrinter;

  • 2) indtægt fastsat som en andel af de indvundne kulbrinter eller værdien heraf;

  • 3) fortjeneste eller tab ved direkte eller indirekte afståelse af bevilling, tilladelse eller rettighed til forundersøgelse, efterforskning eller indvinding af kulbrinter;

  • 4) fortjeneste i form af indtægtsførelse af en negativ driftsmiddelsaldo som omhandlet i afskrivningslovens § 8, stk. 1, for så vidt angår aktiver, der er omfattet af reglerne i § 7, stk. 3, og § 8;

  • 5) fortjeneste eller tab som omhandlet i afskrivningslovens § 9, for så vidt angår aktiver, der er omfattet af reglerne i § 7, stk. 3, og § 8;

  • 6) fortjeneste som omhandlet i afskrivningslovens § 21, i det omfang aktiverne er anvendt i forbindelse med indvinding af kulbrinter;

  • 7) finansielle indtægter med direkte tilknytning til kulbrintevirksomheden.

•••

Stk. 2 Salgsværdien af kulbrinter, der udtages af den skattepligtige til forarbejdning eller eget brug, medregnes ved indkomstopgørelsen.

•••

Stk. 3 Fortjeneste eller tab efter stk. 1, nr. 3, opgøres som forskellen mellem det ved afståelsen opnåede vederlag og anskaffelsesomkostningerne med fradrag af afskrivninger, der er foretaget efter § 9. Hvis den skattepligtige modtager betaling, i form af at erhververen afholder efterforskningsomkostninger, som den skattepligtige i henhold til en tilladelse efter § 13, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund er forpligtet til at afholde, beskattes fortjeneste efter stk. 1, nr. 3-6, i takt med at de pågældende efterforskningsomkostninger afholdes, dog senest i det tredje indkomstår efter afståelsen. 2. pkt. finder ikke anvendelse ved overdragelse mellem koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2.

•••

Stk. 4 Den særskilte indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af bestemmelserne i §§ 5-11. For foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, opgøres den særskilte indkomst efter de for indregistrerede aktieselskaber, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, gældende regler med de ændringer, der følger af bestemmelserne i §§ 5-11. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan kun fratrækkes udgifter i det omfang, de vedrører indtægter som nævnt i stk. 1 og 2. Der indrømmes ikke fradrag for salgsprovisioner, rabatter eller lignende ved overdragelse af kulbrinter mellem foretagender, der må anses for indbyrdes afhængige.

•••

Stk. 5 Skat, der betales af indkomst som nævnt i stk. 1 og 2, tilfalder staten.

•••

Stk. 6 Den særskilte ansættelse foretages første gang for det indkomstår, hvori forundersøgelsen og efterforskningen påbegyndes.

•••
profile photo
Profilside