14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Kulbrinteskatteloven § 20J

Lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i danmark (kulbrinteskatteloven) paragraf 20J

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af kulbrinteskatteloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1153 af 18. September 2018. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§20J Der svares en tillægsskat, hvis olieprisen i gennemsnit i løbet af indkomståret overstiger de niveauer, der er angivet i stk. 3. Tillægsskatten kan dog tidligst svares for indkomståret 2022 og senest for indkomståret 2037. Tillægsskatten for 1 indkomstår kan maksimalt udgøre den tillægsskattekonto, der ved indkomstårets udgang er opgjort efter § 20 K. Den pålignede tillægsskat kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst efter kapitel 3 A for det pågældende indkomstår.

•••

Stk. 2 Tillægsskatten svares af den skattepligtige indkomst efter kapitel 2 før finansielle indtægter og finansielle udgifter. Dog medregnes gevinst og tab på varekreditorer og varedebitorer og gevinst og tab på kontrakter (terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af de driftsindtægter og driftsudgifter, der indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kapitel 2.

•••

Stk. 3 Har olieprisen i gennemsnit i løbet af indkomståret udgjort 75 USD per tønde eller mere (2017-niveau), udgør tillægsskatten 5 pct. Har olieprisen i gennemsnit i løbet af indkomståret udgjort 85 USD per tønde eller mere (2017-niveau), udgør tillægsskatten dog 10 pct. De i 1. og 2. pkt. anførte priser opreguleres fra og med indkomståret 2018 med 2 pct. årligt.

•••

Stk. 4 Olieprisen i gennemsnit i løbet af indkomståret opgøres i hvert af indkomstårene 2022-2037 af Danmarks Statistik på grundlag af den offentliggjorte Brent Dated-referencepris. Danmarks Statistik offentliggør indkomstårets gennemsnitlige oliepris senest den 15. februar i det følgende indkomstår. Offentliggøres Brent Dated-referenceprisen ikke længere, eller ændrer grundlaget for opgørelsen af denne referencepris sig væsentligt, skal Danmarks Statistik opgøre den gennemsnitlige oliepris på grundlag af et tilsvarende offentligt tilgængeligt internationalt prisindeks, der så vidt muligt afspejler de karakteristika, der gælder for olieproduktionen i den danske del af Nordsøen.

•••

Stk. 5 De kulbrinteskattepligtige virksomheder skal efter anmodning udlevere de oplysninger til Danmarks Statistik, som er nødvendige for opgørelsen af den gennemsnitlige årlige oliepris efter stk. 4.

•••
profile photo
Profilside