14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Kulbrinteskatteloven § 1

Lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i danmark (kulbrinteskatteloven) paragraf 1

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af kulbrinteskatteloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1153 af 18. September 2018. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§1 Denne lov omfatter beskatning af enhver form for indkomst i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter og dertil knyttet virksomhed, herunder anlæg af rørledninger, forsyningstjeneste samt skibstransport og rørledningstransport af indvundne kulbrinter, når indtægterne er erhvervet ved sådan virksomhed eller arbejde udført

  • 1) i Danmark, herunder søterritoriet, samt dansk kontinentalsokkelområde;

  • 2) i fremmed stat, herunder sådan stats søterritorium og kontinentalsokkelområde, for så vidt angår kulbrinteforekomster, som er beliggende både på et område, der er omfattet af nr. 1, og i anden stat, såfremt indvinding helt eller delvis er undergivet dansk højhedsret efter aftale med sådan anden stat;

  • 3) uden for de i nr. 1 nævnte områder for så vidt angår rørledningstransport af kulbrinter, der er indvundet på et område, som er omfattet af nr. 1 eller nr. 2, i den udstrækning beskatningen er forbeholdt Danmark efter aftale med anden stat.

•••

Stk. 2 Indkomsten opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.

•••
profile photo
Profilside