Kontinentalsokkelloven § 5

Denne konsoliderede version af kontinentalsokkelloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter på søterritoriet

Lov nr. 259 af 09. juni 1971,
jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 27. februar 2024

§ 5

Den, som krænker statens eneret efter § 1, straffes med bøde eller fængsel i indtil seks måneder, medmindre anden lovgivning medfører højere straf.

Stk. 2 Med bøde straffes den, der

  • 1) overtræder vilkår i bevillinger eller tilladelser, som er udstedt i medfør af denne lov eller i medfør af de love, som nævnes i § 2, stk. 1, og § 6

  • 2) undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 4 b eller

  • 3) undlader at meddele væsentlige ændringer efter § 4 c, stk. 2.

Stk. 3 I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.