Konkursskatteloven § 3

Denne konsoliderede version af konkursskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 359 af 06. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 28. marts 2019,
som ændret ved lov nr. 679 af 03. juni 2023

§ 3

Konkursindkomsten omfatter ved selskaber m.v. skyldnerens indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og indtil konkursdekretets afsigelse samt konkursboets indkomst indtil konkursens slutning.

Stk. 2 Med de undtagelser, der følger af denne lov, er konkursindkomsten og skatten af denne omfattet af lovgivningens regler for skattepligtig indkomst og skat af skattepligtig indkomst, herunder også reglerne om indkomstopgørelse og skatteberegning. Ved beregningen af skatten gives et fradrag i konkursindkomsten på 100.000 kr.

Stk. 3 Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, skal bostyret afgive oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 vedrørende denne indkomst for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og for hvert af de følgende indkomstår under konkursen. Oplysningsskemaerne skal afgives inden udløbet af den frist, der gælder for afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvori konkursen sluttes. Skatten betales efter de regler, der gælder for dette års indkomstskat.