Kommunetilskudsloven (skatteudskrivningsforhøjelse) § 6

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning

Lov nr. 477 af 17. juni 2008,
som ændret ved lov nr. 709 af 25. juni 2010, lov nr. 751 af 25. juni 2014, lov nr. 1052 af 30. juni 2020, lov nr. 2614 af 28. december 2021 og lov nr. 679 af 03. juni 2023

§ 6

Provenuændringen vedrørende en kommunes dækningsafgift af erhvervsejendomme, jf. § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat som følge af ændringer i promillen for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme, opgøres som grundværdien for disse ejendomme ganget med ændringen i promillen, jf. stk. 2.

Stk. 2 Ændringen i promillen for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme, jf. stk. 1, opgøres som forskellen mellem den pågældende promille for indkomståret og den tilsvarende promille for det foregående år.

Stk. 3 Hvis en kommune i året før indkomståret har udskrevet dækningsafgift af erhvervsejendomme, men i indkomståret ikke udskriver dækningsafgift af erhvervsejendomme, beregnes provenutabet, jf. stk. 1, som provenuet i året før indkomståret fremskrevet med en af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat procentsats.

Stk. 4 Den grundværdi for erhvervsejendomme, der er nævnt i stk. 1, er den af kommunen budgetterede grundværdi for de pågældende ejendomme for det år, hvori der betales dækningsafgift i indkomståret.

Stk. 5 Fra og med budgetåret 2023 og frem til det budgetår, hvor det inden den 1. september året inden kan konstateres, at mindst 90 pct. af de første almindelige vurderinger og omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 på landsplan er udsendt, er grundværdierne som nævnt i stk. 1 uanset bestemmelsen i stk. 4 skønnede grundværdier baseret på den faktiske opkrævning i året før indkomståret fremskrevet med en af indenrigs- og boligministeren fastsat procentsats.