Kommunestyrelsesloven § 50a

Denne konsoliderede version af kommunestyrelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om kommunernes styrelse

Lov nr. 223 af 31. maj 1968,
jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024,
som ændret ved lov nr. 1777 af 28. december 2023

§ 50a

Har kommunalbestyrelsen truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, kan Ankestyrelsen sætte beslutningen ud af kraft. Under behandlingen af sagen kan Ankestyrelsen midlertidigt suspendere den pågældende beslutning. Er beslutningen bragt til udførelse, kan den dog kun suspenderes eller sættes ud af kraft, hvis

  • 1) en part over for Ankestyrelsen skriftligt fremsætter begæring herom,

  • 2) der ikke efter anden lovgivning er en klageinstans og

  • 3) væsentlige hensyn, særlig til private interesser, ikke taler herimod.

Stk. 2 Stk. 1 gælder tilsvarende for en beslutning truffet af økonomiudvalget, et stående udvalg eller en magistrat, når beslutningen ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder tilsvarende for en beslutning truffet af kommunalbestyrelsens formand efter § 31, stk. 1. Stk. 1 gælder tilsvarende for en beslutning truffet af en formand for økonomiudvalget eller et stående udvalg efter § 22, stk. 2, når beslutningen ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1 gælder endvidere tilsvarende for en beslutning truffet af styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. § 60.