Kommunal- og regionalvalgloven § 75

Denne konsoliderede version af kommunal- og regionalvalgloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om kommunale og regionale valg

Lov nr. 140 af 08. marts 1989,
jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 08. januar 2024

§ 75

En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt

  • 1) den er blank,

  • 2) vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt., eller tilsvarende afmærkning,

  • 3) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste vælgeren har villet give sin stemme,

  • 4) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller

  • 5) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2 En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt

  • 1) den er blank,

  • 2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste vælgeren har villet give sin stemme,

  • 3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, som ikke er opstillet på nogen kandidatliste til valget i den pågældende kommune henholdsvis region,

  • 4) en konvolut indeholder andet eller mere end én stemmeseddel,

  • 5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigs- og sundhedsministeren, eller

  • 6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3 Valgstyrerne anfører i den pågældende afstemningsbog, hvor mange stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil.

Stk. 4 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om bedømmelsen af stemmesedler, herunder brevstemmesedler.