Kolonihaveloven § 8b

Denne konsoliderede version af kolonihaveloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om kolonihaver

Lov nr. 476 af 07. juni 2001,
jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 21. juni 2007,
som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 484 af 11. maj 2010, lov nr. 580 af 18. juni 2012, lov nr. 645 af 12. juni 2013, lov nr. 86 af 28. januar 2014, lov nr. 1658 af 20. december 2016 og lov nr. 1790 af 28. december 2023

§ 8b

Statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål skal ved udlejning af de enkelte havelodder herpå føre og anvende en offentligt tilgængelig venteliste, som enhver skal kunne optages på, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 Statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål skal ved samlet udlejning af flere havelodder herpå stille krav i lejekontrakten om, at der ved udlejning af de enkelte havelodder føres og anvendes en offentligt tilgængelig venteliste, som enhver skal kunne optages på, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål kan bestemme, at en venteliste ikke skal anvendes ved genudlejning af et havelod til den person, som senest har lejet dette, og ved udlejning til denne persons slægtninge i ret op- og nedstigende linje, ægtefælle, registrerede partner eller sidstnævnte personers slægtninge i ret op- og nedstigende linje. Samme ejere kan desuden bestemme, at der på en venteliste kun kan optages personer, der er fyldt 16 år, eller personer med bopæl i den kommune eller inden for en gruppe af kommuner, hvori det kolonihaveområde, som ventelisten angår, er beliggende.

Stk. 4 Statslige og kommunale ejere af arealer til kolonihaveformål kan opkræve gebyr for administration af ventelister.

Stk. 5 Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om ventelister.