Kirkeloven § 9

Denne konsoliderede version af kirkeloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Lov nr. 268 af 22. maj 1986,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 01. september 2016

§ 9

Menighedsrådet sørger for, at kirkegården vedligeholdes, og at der er tilstrækkelig begravelsesplads for sognets beboere.

Stk. 2 Regler om anlæggelse, udvidelse, nedlæggelse, indhegning, indretning, beplantning og vedligeholdelse af kirkegårde samt om opførelse, ombygning, nedrivning og istandsættelse af bygninger til brug for kirken eller kirkegården fastsættes af kirkeministeren.

Stk. 3 Offentlig vej eller gangsti må ikke anlægges over kirkegården.

Stk. 4 En kirkegård skal indvies, inden den tages i brug.