Kildeskatteloven Afsnit V

Stk. 2 Foreløbige beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 43-49, benævnes A-skat. Foreløbige beløb, som tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 49 A-49 D, benævnes indeholdt arbejdsmarkedsbidrag Arbejdsmarkedsbidrag, som tilsvares i henhold til skattebillet, benævnes foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag. Skattepligtig indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, benævnes A-indkomst. Skattepligtig indkomst, hvori arbejdsmarkedsbidrag skal indeholdes eller svares i henhold til skattebillet, benævnes arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat eller den i afsnit VI omhandlede udbytteskat eller royaltyskat, benævnes B-indkomst. Foreløbige beløb, der tilsvares i henhold til skattebillet af B-indkomst, benævnes B-skat.

Stk. 3 Falder sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb efter denne lov på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag, jf. dog § 59, stk. 2.

Stk. 2 Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter: Kildeskattebekendtgørelsen

• a) Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

• b) Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold.

• c) Folkepension, invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser, samt skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til lov om Statens Uddannelsesstøtte.

• d) Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser, sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og barseldagpenge efter barselloven.

• e) Understøttelser og andre lignende ydelser af skattepligtig art, der udredes af offentlige myndigheder eller institutioner eller af offentlige eller private fonds, legater eller lignende.

• f) Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 14 B, § 20, stk. 1 og 2, og § 46, stk. 1, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v.

• g) Andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for erhververen.

• h) Vederlag til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet.

• i) Vederlag, der ikke er omfattet af litra a, som en person, der har været skattepligtig efter § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det er dog en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.

• j) Udbytte og udlodninger fra medarbejderinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens § 7 N.

Stk. 2 Skatteministeren kan fastsætte mindstegrænser for indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 3 I tvivlstilfælde afgør told- og skatteforvaltningen, om en indkomst skal anses for A-indkomst eller B-indkomst.

Stk. 2 Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten, jf. dog stk. 6. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt. For ydelser, der kommer til udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, såsom feriepenge og søgnehelligdagsbetaling, kan skatteministeren fastsætte særlige bestemmelser om tidspunktet for indeholdelsen og om, i hvilket indkomstår ydelserne skal beskattes. Skatteministeren kan endvidere, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal foretages på et andet tidspunkt end fastsat foran. Kildeskattebekendtgørelsen

Stk. 3 Indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige.

Stk. 4 Hvis A-indkomst udbetales af en person, et dødsbo, et selskab, en forening eller en institution m.v., som er skattepligtig efter reglerne i § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og personen m.v. har hjemting i et land uden for EU, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til opkrævning og inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, skal indkomsten udbetales gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet. I så fald påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Når særlige forhold taler herfor, kan told- og skatteforvaltningen fritage en udenlandsk arbejdsgiver for pligten til at have en befuldmægtiget med hjemting her i landet.

Stk. 5 Når den, for hvis regning den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemting her i landet, og udbetalingen foretages gennem en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, er indkomsten A-indkomst uanset bestemmelsen i § 44, litra b, og det påhviler den befuldmægtigede at foretage indeholdelse.

Stk. 6 For præmier og bidrag som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til aldersforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A, eller supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, herunder forfaldne beløb, der indbetales senere end forfaldstidspunktet, kan pensionsinstituttet indeholde en foreløbig skat i det indbetalte eller forfaldne beløb efter § 48, stk. 11. For indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, kan pengeinstituttet indeholde en foreløbig skat i det indbetalte beløb efter § 48, stk. 11.

Stk. 2 En anmodning om udstedelse af skattekort fra en tredjelandsstatsborger imødekommes alene, hvis told- og skatteforvaltningen kan konstatere, at den pågældende har ret til at arbejde i Danmark.

Stk. 3 Told- og skatteforvaltningen drager omsorg for, at det på skattekortet anføres, hvilket beløb der skal fradrages i A-indkomst for henholdsvis en måned, 14 dage, en uge og en dag, forinden indeholdelse foretages. Fradragsbeløbene udgør forholdsmæssige andele af summen af de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år. På bikort anføres intet fradragsbeløb.

Stk. 4 Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde end efter stk. 3. Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 1998 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2005 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2007 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2008 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 1996 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2010 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2003 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 1995 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2006 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 1994 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2012 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2004 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2000 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2015 Kildeskattebekendtgørelsen Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2016 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 1999 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2002 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2001 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2009 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2013 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2014

Stk. 5 Told- og skatteforvaltningen drager omsorg for, at det på skattekort og bikort anføres, med hvilken procent indeholdelse skal foretages. Indeholdelsesprocenten fastsættes under hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold og under hensyn til forventet skat efter ejendomsskattelovens kapitel 1-3. Skatteministeren kan fastsætte regler om op- eller nedrunding af de beregnede indeholdelsesprocenter, som dog i intet tilfælde må forhøjes eller nedsættes med mere end 1,5. Skatteministeren fastsætter endvidere regler om, hvorledes der ved beregningen af skattekortets fradragsbeløb og indeholdelsesprocenten skal tages hensyn til den skattepligtiges personfradrag efter personskattelovens §§ 9, 10 og 12. Til den efter 2.-4. pkt. opgjorte indeholdelsesprocent lægges en eventuel indeholdelsesprocent efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Kildeskattebekendtgørelsen

Stk. 6 Skatteministeren kan bestemme, at der ved den indeholdelsespligtiges beregning af A-skat skal ske nedrunding af det beløb, hvoraf skatten beregnes, til det nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

Stk. 7 Når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, således når det er åbenbart, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at han skal svare de i § 40 nævnte skatter, bortset fra arbejdsmarkedsbidrag, kan told- og skatteforvaltningen med fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb. Når sådan bestemmelse er truffet, udarbejder told- og skatteforvaltningen et frikort. Hvis der skal foretages lønindeholdelse efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, udsteder told- og skatteforvaltningen dog i stedet skattekort og bikort uden fradragsbeløb og med en indeholdelsesprocent svarende til indeholdelsesprocenten efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opdatering af frikort og af skattekort og bikort efter 4. pkt. Skatteministeren kan, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort. I så fald ses der ved beregningen af fradragsbeløb efter stk. 3 bort fra udgiftsfradrag, der er knyttet til den omhandlede art af A-indkomst. Kildeskattebekendtgørelsen

Stk. 8 Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 3 og 4.

Stk. 9 Den skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige begære, at denne indeholder A-skatten med en højere procent end angivet på skattekortet eller bikortet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler herom. Kildeskattebekendtgørelsen

Stk. 10 Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for indeholdelsespligtige, som ikke kan modtage skattekort, bikort og frikort elektronisk, herunder om pligt til at opbevare skattekort, bikort og frikort. Kildeskattebekendtgørelsen

Stk. 11 For indbetalinger som nævnt i § 46, stk. 6, indeholder pensionsinstituttet m.v. 40 pct. i A-skat uden fradrag efter stk. 3 og regler fastsat i medfør af stk. 4.

Stk. 2 For personer, der er omfattet af stk. 1, og som også er omfattet af ligningslovens § 8 M, stk. 5, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten beregnet efter stk. 1 med fradrag af de udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag, som påhviler lønmodtageren.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse for personer, som er skattepligtige efter § 1, og som anses for hjemmehørende i Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, når der udføres arbejde uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at beskatningsretten til indkomsten efter dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland, for mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår. 1. pkt. gælder ikke indkomst fra et europæisk forskningsinfrastrukturkonsortium (ERIC), som er oprettet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 723/2009 af 25. juni 2009 om fællesskabsrammebestemmelser for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC).

Stk. 3 Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at

• 1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2, jf. dog stk. 5 og 6,

• 2) den skattepligtige ikke har eller inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,

• 3) vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 59.500 kr. (2010-niveau) om måneden, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 4, og således at der ved opgørelsen af vederlaget ses bort fra perioder med barselsorlov.

Stk. 4 Personer, hvis kvalifikationer som forskere ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller Danmarks Frie Forskningsfond, jf. lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, og som skal udføre forskningsarbejde, er ikke omfattet af vederlagskravet i stk. 3, nr. 3.

Stk. 5 Personer som nævnt i stk. 4 anses for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1, selv om de pågældende inden for de seneste 10 år har været skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, af indkomst ved virksomhed af en samlet varighed på højst 12 måneder som gæsteundervisere og lignende på universiteter eller andre forskningsinstitutioner. Sådanne personer anses endvidere for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1, selv om der i den i 1. pkt. nævnte periode er indtrådt skattepligt efter § 1, når den pågældendes ophold ved dansk universitet eller forskningsinstitution udelukkende er finansieret af midler hidrørende fra kilder uden for Danmark.

Stk. 6 Personer, som tidligere har været omfattet af denne paragraf og § 48 F, anses for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1, selv om de pågældende inden for de seneste 10 år har været skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, af vederlag, der er udbetalt på baggrund af en ansættelsesperiode, som har dannet grundlag for beskatning efter § 48 F.

Stk. 7 Hvis ansættelsesforholdet, jf. stk. 1, er indgået senest den 8. marts 2020, ses der bort fra følgende forhold vedrørende perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020: Bekendtgørelse om godkendelse af forskere m.v. efter kildeskattelovens § 48 E

• 1) Ophør af skattepligt efter § 2, stk. 1, nr. 1, ved vurderingen af, om en person er skattepligtig til Danmark, jf. stk. 1.

• 2) Ophold uden for Danmark, der medfører, at beskatningsretten overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland for mere end 30 arbejdsdage, jf. stk. 2.

• 3) Vederlaget i henhold til ansættelseskontrakten, jf. stk. 3, nr. 3.

Stk. 8 Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 4.

Stk. 2 Beskatning efter stk. 1 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 84 måneders samlet varighed. Hvis nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget beskattes efter stk. 1, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ikke en betingelse, at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr. 1. Nyt ansættelsesforhold, der i medfør af 2. pkt. skulle være tiltrådt i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020, kan beskattes efter stk. 1, såfremt ansættelsesforholdet tiltrædes senest den 1. august 2020.

Stk. 3 Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2-4, medregnes ikke i grundlaget for indeholdelse af skat efter stk. 1. Omfatter vederlag i henhold til ansættelseskontrakten vederlag i penge og andet vederlag, finder 1. pkt. kun anvendelse på den del af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer til vederlaget i penge.

Stk. 4 Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 7, stk. 5, om forhøjelse af den anden ægtefælles grundbeløb ikke anvendelse for grundbeløb, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 1.

Stk. 5 I indkomstår, hvor beskatning efter stk. 1 er valgt, kan den skattepligtige ikke fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst for de følgende indkomstår efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 3, medmindre underskuddet hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den skattepligtige har såvel underskud fra erhvervsmæssig virksomhed som andet underskud og samtidig har indkomst, som ikke beskattes efter stk. 1, fordeles denne indkomst forholdsmæssigt ved beregningen af det underskud, der kan fremføres. Er den skattepligtige gift, finder personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, kun anvendelse på den skattepligtiges underskud ved erhvervsmæssig virksomhed i det pågældende indkomstår. Den skattepligtiges ægtefælle kan ikke fremføre underskud i videre omfang end den skattepligtige.

Stk. 6 Nettorenteudgifter m.v. omfattet af stk. 5 vedrørende gældsforpligtelser, som eksisterer i det tidsrum, hvor beskatning efter stk. 1 er valgt, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften m.v. vedrører. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på tab på gæld omfattet af kursgevinstloven.

Stk. 7 Ligningslovens § 33 A finder ikke anvendelse for indkomst, som beskattes efter denne paragraf og § 48 E.

Stk. 8 Er indeholdelse af skat sket med et for lavt beløb, skal det manglende beløb modregnes i eventuel overskydende skat, jf. § 62, stk. 1. Er indeholdelsen af skat sket med et for stort beløb, modregnes dette i eventuel restskat efter § 61, stk. 1. Fører modregning efter 1. og 2. pkt. til et samlet overskydende beløb, udbetales dette med procentgodtgørelse efter § 62, stk. 2. Fører modregning efter 1. og 2. pkt. til et samlet resterende beløb, opkræves dette med procenttillæg beregnet efter § 61, stk. 2, i henhold til fristerne i § 61. Bestemmelserne i § 62, stk. 3, 2.-4. pkt., § 62 A, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 2.-5. pkt., og stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter ud over de indkomster, som er nævnt i stk. 1, følgende vederlag m.v., i det omfang vederlagene er gjort til A-indkomst efter § 43, stk. 2:

• 1) Den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

• 2) Den skattepligtige værdi af fri sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt.

• 3) Den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt.

• 4) Den skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de i ligningslovens § 16, stk. 9, 14. pkt., nævnte tilfælde.

• 5) Den skattepligtige værdi af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4.

• 6) Den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed over bil, sommerbolig, lystbåd og helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 5, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt., og § 16, stk. 6, 5. og 8. pkt.

• 7) Vederlag, honorarer eller anden indkomst, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.

• 8) Vederlag i penge samt den skattepligtige værdi af fri kost og logi for at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet, jf. § 43, stk. 2, litra h.

• 9) Løn m.v., der udbetales af en arbejdsgiver under lønmodtagerens fravær fra arbejdet på grund af sygdom eller graviditet, barsel og adoption.

• 10) Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, og stk. 12.

• 11) Fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet.

• 12) Arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 8, som ikke er omfattet af stk. 3, nr. 1.

• 13) Udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3 Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter ud over de indkomster, der er nævnt i stk. 1 og 2:

• 1) Indbetalinger til pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19, herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om sygedagpenge, som arbejdsgivere, tidligere arbejdsgivere og offentlige myndigheder foretager, og skattepligtige arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger m.v., og som efter aftale mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19.

• 2) Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages for modtagere af

  • a) sygedagpenge i henhold til lov om sygedagpenge,

  • b) barseldagpenge i henhold til barselloven,

  • c) delpension i henhold til lov om delpension,

  • d) førtidspension, seniorpension eller tidlig pension i henhold til lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v.,

  • e) kontanthjælp, revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter §§ 25, 52 og 74 d i lov om aktiv socialpolitik,

  • f) ydelser efter §§ 87 og 88 i barnets lov,

  • g) fleksydelse efter lov om fleksydelse,

  • h) dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

  • i) godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og

  • j) efterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

• 3) Indbetalinger til en supplerende arbejdsmarkedspension, som er omfattet af § 19, stk. 4, i pensionsbeskatningsloven efter §§ 33 b-33 e i lov om social pension.

• 4) Indbetalinger, som de kommunale myndigheder foretager til en ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven for en person, der modtager hjælp efter § 87 i barnets lov.

• 5) Indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en pensionsordning i fremmed stat, og som ikke medregnes ved den skattepligtige indkomst som følge af bestemmelser i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

• 6) Indbetalinger, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, som en arbejdsgiver foretager til en pensionskasse omfattet af lov om firmapensionskasser eller til en hjælpe- og understøttelsesfond efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 52.

• 7) Indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager på vegne af en medarbejderdeltager i et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber.

Stk. 2 Told- og skatteforvaltningen opgør bidragsgrundlaget og bidragets størrelse for personer med indkomster, som efter § 45 er gjort til B-indkomst, vederlag m.v., der er B-indkomst efter § 44, og vederlag og honorarer m.v. som nævnt i § 49 A, stk. 2, nr. 7, der er B-indkomst. Tilsvarende opgør told- og skatteforvaltningen på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse for sommerbolig, lystbåd, helårsbolig, vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, jf. § 49 A, stk. 2, nr. 1-6, og bil, jf. § 49 A, stk. 2, nr. 6.

Stk. 3 Told- og skatteforvaltningen kan med virkning for fremtiden bestemme, at der ikke skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag, eller at indeholdelsen skal ske med en lavere procentsats end efter § 1 i lov om arbejdsmarkedsbidrag, når det er åbenbart, at den bidragspligtige som følge af lempelse eller af anden årsag ikke skal svare arbejdsmarkedsbidrag eller kun skal svare arbejdsmarkedsbidrag med et lavere beløb. Afgørelsen kan begrænses til at angå et bestemt bidragsgrundlag eller bidragsgrundlag, som opgøres for en bestemt periode eller indtil et bestemt maksimalbeløb. Når en sådan afgørelse er truffet, udsteder told- og skatteforvaltningen en erklæring om fritagelse for at indeholde arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 2 For indbetalinger omfattet af § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, foretages den opgørelse, som er nævnt i stk. 1, på grundlag af arbejdsgiverens, den tidligere arbejdsgivers eller den offentlige myndigheds oplysninger om bidragspligtige beløb.

Stk. 3 For indbetalinger omfattet af § 49 A, stk. 3, nr. 2 og 3, foretages den opgørelse, som er nævnt i stk. 1, på grundlag af oplysninger om det bidragspligtige beløb, som gives af den offentlige myndighed eller andre, som foretager indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen.

Stk. 4 For indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1-4, der indbetales til et udenlandsk forsikringsselskab, pensionskasse eller kreditinstitut, som er godkendt af told- og skatteforvaltningen, og som efter tilladelse i et land inden for EU/ EØS udøver livsforsikringsvirksomhed, pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed dér, opgør arbejdsgiveren, den tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndighed bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.

Stk. 2 Skatteministeren kan fastsætte regler om beregning af den foreløbige skat af B-indkomst og det foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 1. Kildeskattebekendtgørelsen

Stk. 2 Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, når det må forventes, at den skattepligtige vil foretage indskud eller hæve på en virksomheds konto for opsparet overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2-3, og § 13, stk. 1.

Stk. 2 Oplysningerne i stk. 1, nr. 1-4, skal foreligge senest den 1. september i året forud for indkomståret, for at de kan indgå i grundlaget for fastsættelsen af forskudsskatten, jf. dog § 53, stk. 2. De seneste ændringer af oplysningerne lægges til grund. Oplysningerne omfattet af stk. 1, nr. 2, lægges dog til grund, uanset om der er senere ændringer af oplysninger omfattet af stk. 1, nr. 1, 3 eller 4. Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 1996 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 1995 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 1994 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2000 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2015 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2016 Bekendtgørelse om forskudsregistrering for 1993 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 1999 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2014

Stk. 3 Antages det, at den skattepligtige skal betale ejendomsværdiskat og grundskyld som nævnt i ejendomsskattelovens § 31, stk. 1, fastsættes ejendomsværdiskatten og grundskylden under hensyn til den forventede ejendomsværdiskat og grundskyld. Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2016 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2015 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2014

Stk. 4 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om forskudsregistreringen efter stk. 1-3 og fastsætte regler om, hvilke nærmere oplysninger som efter stk. 1, nr. 3 og 4, skal indgå i grundlaget for fastsættelsen af forskudsskatten, og om underretning af den skattepligtige om disse oplysninger. Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2015 Kildeskattebekendtgørelsen Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2016 Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2014

Stk. 5 Er der ikke tidligere foretaget en skatteansættelse eller fastsat et grundlag for forskudsskatten for den skattepligtige, skal denne over for told- og skatteforvaltningen redegøre for sine forventede indkomstforhold m.v. Det beror på et skøn fra told- og skatteforvaltningen, i hvilket omfang oplysningerne i redegørelsen skal lægges til grund for fastsættelsen af forskudsskatten. Skatteministeren kan give nærmere regler om redegørelsens form og fastsætte en frist for dens indgivelse. Indgives redegørelsen ikke rettidigt, kan den søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen. Kildeskattebekendtgørelsen

Stk. 2 I øvrigt kan told- og skatteforvaltningen fastsætte grundlaget for forskudsskatten efter anslåede forventede indkomstforhold m.v., når forvaltningen efter foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige fra grundlaget efter § 52, stk. 1-4. Den skattepligtige underrettes samtidig med modtagelsen af forskudsopgørelsen om baggrunden for afvigelsen af grundlaget. Har den skattepligtige forinden modtaget underretning om forskudsskatten efter de regler, som skatteministeren kan fastsætte efter § 52, stk. 4, finder stk. 5 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 I løbet af den periode, hvori skattekortene, bikortene og skattebilletterne skal benyttes, kan den skattepligtige under de betingelser, som er nævnt i stk. 1, anmode told- og skatteforvaltningen om at få grundlaget for forskudsskatten ændret med virkning for den fremtidige skattebetaling. I løbet af den nævnte periode kan told- og skatteforvaltningen tilsvarende under de betingelser, som er nævnt i stk. 2, ændre grundlaget for forskudsskatten efter § 52 eller stk. 2, hvis ændringen overstiger en fastsat grænse, jf. stk. 4.

Stk. 4 Skatteministeren fastsætter nærmere regler om, at ændring efter stk. 3, 2. pkt., kan ske, hvis ændringen overstiger visse grænser. Kildeskattebekendtgørelsen

Stk. 5 Told- og skatteforvaltningen skal underrette den skattepligtige om en påtænkt ændring af grundlaget for forskudsskatten og om baggrunden herfor. Den skattepligtige skal samtidig underrettes om, at ændringen vil blive gennemført som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet udtalelse imod ændringen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være mindre end 15 dage regnet fra dateringen af underretningen. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, gennemføres ændringen som varslet uden yderligere underretning.

Stk. 6 Til brug ved afgørelser efter stk. 2 og stk. 3 kan told- og skatteforvaltningen afkræve den skattepligtige en redegørelse efter tilsvarende regler som anført i § 52, stk. 5.

Stk. 2 Finder forvaltningen, at der er nærliggende risiko for, at den skattepligtige også vil begå væsentlige fejl ved anvendelse af TastSelv for det efterfølgende indkomstår, kan forvaltningen tillige afskære den skattepligtige fra at anvende TastSelv for dette indkomstår.

Stk. 3 En afgørelse efter stk. 1 og 2 skal angive det eller de indkomstår, afskæringen vedrører, og en begrundelse herfor og indeholde en klagevejledning.

Stk. 4 En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Bestemmelserne i skatteforvaltningsloven gælder også ved påklage af en afgørelse efter stk. 1 og 2.

Stk. 2 Der ydes ikke renter ved tilbagebetaling af skat efter stk. 1.

Stk. 2 For indeholdelsespligtige, der er omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, gælder stk. 1 alene forudlønnede.

Stk. 3 Kommuner og regioner skal afregne indeholdt kildeskat senest den første hverdag i måneden.

Stk. 2 Fristen i stk. 1, 2. pkt., er ikke omfattet af § 41, stk. 3.

Stk. 2 For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, modregnes de i stk. 1, litra c-f og litra j og k, nævnte beløb samt

• a) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, er indeholdt i A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst,

• b) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, har skullet indbetales efter § 68.

Stk. 3 Ved opgørelsen af det beløb, der skal modregnes efter stk. 1 eller stk. 2, fradrages skatter, der måtte være tilbagebetalt i henhold til § 55.

Stk. 4 Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der åbnes adgang til, at ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af det år, for hvilket slutskatten skal beregnes, kan erklære sig indforstået med, at eventuel overskydende skat, der efter reglerne i § 62 tilkommer den ene af ægtefællerne, anvendes til udligning af eventuel restskat, som efter reglerne i § 61 påhviler den anden ægtefælle. I det omfang der efter udligning efter 1. pkt. bliver tale om restskat eller overskydende skat for en af ægtefællerne, opkræves denne efter reglerne i § 61, henholdsvis udbetales efter reglerne i § 62.

Stk. 2 Ved betaling af restskat skal der ud over restskatten betales et procenttillæg til staten af restskatten. Procenttillægget beregnes en gang årligt og fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 1,5 procentpoint afrundet til en decimal. Af restskat og procenttillæg efter 1. pkt. beregnes en rente svarende til renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse, hvis den skattepligtige ikke rettidigt har opfyldt sin oplysningspligt efter skattekontrollovens § 2.

Stk. 3 Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den dag i september i året efter indkomståret, hvor en overførsel af restskat til opkrævning sammen med forskudsskat for næste indkomstår senest systemmæssigt understøttes, overføres den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 18.300 kr. (2010-niveau), med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg efter stk. 2 som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A-skat, B-skat eller arbejdsmarkedsbidrag for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v. Kildeskattebekendtgørelsen

Stk. 4 Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3 med renter og tillæg efter stk. 2 forfalder til betaling i tre rater den 1. i hver af månederne august, september og oktober i året efter indkomståret med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Udskrives årsopgørelsen først den 1. august i året efter indkomståret eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor det systemmæssigt vil være muligt at understøtte opkrævningen, med sidste rettidige betalingsfrist den 20. i forfaldsmåneden.

Stk. 5 Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere end den dag i september i året efter indkomståret, hvor en overførsel af restskat til opkrævning sammen med forskudsskat for næste indkomstår senest systemmæssigt understøttes, forfalder den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 18.300 kr. (2010-niveau) med tillæg af et til denne del af restskatten svarende tillæg efter stk. 2, renter efter stk. 2 og renter efter § 62 A, stk. 1, 3. pkt., til betaling i det følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar eller senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C, stk. 1.

Stk. 6 Et eventuelt resterende beløb efter stk. 5 forfalder med tillæg efter stk. 2 og renter efter § 62 A, stk. 1, 3. pkt., til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor det systemmæssigt vil være muligt at understøtte opkrævningen. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7 Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 4. Overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet boet, jf. dødsboskattelovens § 58, sker opkrævningen hos den længstlevende ægtefælle af afdødes restskat m.v. før dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.

Stk. 8 Det i stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 9 Af de skattebeløb, der opkræves eller inddrives for et indkomstår, dækkes indkomstskat forud for ejendomsværdiskat og grundskyld som nævnt i ejendomsskattelovens § 31, stk. 1, og renter, der forfalder til betaling efter ejendomsskattelovens § 59, stk. 4, og arbejdsmarkedsbidrag dækkes forud for A-skat og B-skat.

Stk. 2 Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der den skattepligtige et procenttillæg af beløbet i godtgørelse. Procenttillægget beregnes en gang årligt og fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 5,2 procentpoint afrundet til en decimal. Procenttillægget kan dog ikke fastsættes til mindre end 0,0 pct. af den overskydende skat. I det omfang overskydende skat modsvares af beløb, der er indbetalt efter § 59, ydes ingen godtgørelse efter 1. pkt. Betalt rente af indbetalinger efter § 59 tilbagebetales, i det omfang indbetalingen modsvares af overskydende skat. Ved flere indbetalinger efter § 59 anses de seneste indbetalinger i størst muligt omfang at modsvares af overskydende skat. Der ydes ingen godtgørelse for et beløb, som modsvares af nedslaget efter lov om skattenedslag for seniorer og efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

Stk. 3 Tilbagebetaling af overskydende skat med godtgørelse efter stk. 2 sker i tiden fra den 1. marts til den 1. september i året efter indkomståret. Der tilkommer den skattepligtige en rente svarende til renten i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. september at regne, hvis tilbagebetaling sker efter denne dato. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter, uanset om renterne er forfaldne. Modregningen kræver ingen særskilt erklæring herom fra told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4 Af det beløb, der efter foranstående skal udbetales den skattepligtige, udbetales kun det hele kronebeløb.

Stk. 5 Krav på tilbagebetaling af overskydende skat m.v. kan ikke overdrages før udløbet af det indkomstår, kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.

Stk. 2 Medfører en ændret årsopgørelse, at der sker nedsættelse eller bortfald af overskydende skat, der allerede er udbetalt til den skattepligtige, jf. § 62, skal beløbet tilbagebetales tillige med godtgørelse efter § 62, stk. 2. Det samlede beløb efter 1. pkt. forrentes med renten i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen. Tilbagebetaling sker efter § 61, stk. 4. Kravet på tilbagebetaling stiftes den første dag efter indkomståret og kan ved en overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden betegnes som restskat

Stk. 3 Medfører en ændret årsopgørelse, at den tidligere beregnede restskat nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som restskatten er nedsat med, med tillæg efter § 61, stk. 2, til den skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Der tilkommer den skattepligtige en rente svarende til renten i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret. Told- og skatteforvaltningen kan vælge, at de yderligere renter, der skal beregnes, hvis udbetalingen forsinkes i forhold til den udbetalingsdag, der blev lagt til grund ved den automatiske renteberegning efter 2. pkt., beregnes af det samlede beløb, der inklusive renter forventedes udbetalt denne dag. Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter, uanset om renterne er forfaldne. Modregningen kræver ingen særskilt erklæring herom fra told- og skatteforvaltningen. Opkrævning af den resterende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter reglerne i § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den dag i september i året efter indkomståret, hvor en overførsel af restskat til opkrævning sammen med forskudsskat for næste indkomstår senest systemmæssigt understøttes, berører ændringen ikke den overførsel af restskat m.v. til det følgende år, der er sket efter § 61, stk. 3.

Stk. 4 Medfører en ændret årsopgørelse, at der fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 62, stk. 2, og eventuelle renter efter § 62, stk. 3, 2. pkt., inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Told- og skatteforvaltningen kan vælge, at de yderligere renter, der skal beregnes, hvis udbetalingen forsinkes i forhold til den udbetalingsdag, der blev lagt til grund ved den automatiske renteberegning efter 1. pkt., beregnes af det samlede beløb, der inklusive renter forventedes udbetalt denne dag. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter, uanset om renterne er forfaldne. Modregningen kræver ingen særskilt erklæring herom fra told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2 Hvis restskat, der ikke bliver indregnet efter § 61, stk. 3, reguleret med tillæg og renter efter §§ 61-63 i alt udgør et mindre beløb end 500 kr., opkræves den ikke. Tilsvarende gælder skattebeløb, der opstår som følge af ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen tillægges beløb efter 1. og 2. pkt., der ikke tidligere er opkrævet.

Stk. 3 Beløb på 200 kr. eller derunder bortfalder, når udbetaling over Nemkontosystemet ikke har kunnet finde sted inden for en periode på 3 måneder.

Stk. 4 Ved opkrævning af beløb efter denne lov opkræves kun hele kronebeløb. Tilsvarende gælder ved opkrævning af rater efter stk. 1.

Stk. 2 Overskydende skat for en person, som har haft lønindkomst som nævnt i stk. 1, kan overføres til den pågældendes arbejdsgiver, i det omfang denne har betalt den pågældendes skat til arbejdsstaten af lønindkomsten for arbejdet dér.

Stk. 3 Bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal kun anvendes ved personligt arbejde i en fremmed stat, som er omfattet af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller OECD's og Europarådets bistandskonvention (af 25. januar 1988), og som har indgået en aftale med Danmark om gensidig administrativ bistand med inddrivelse af skattekrav.

Stk. 2 Tilbagebetalte renter, der er modtaget i henhold til § 62 E, kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Stk. 3 I de i stk. 1 nævnte tilfælde finder reglerne om beregning af rente i § 62 A, stk. 1 og 2, ikke anvendelse.

Stk. 2 Staten afregner 1/3 af A-skattebeløbene efter kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, over for kommunen.

Stk. 2 Indenrigsministeren kan bestemme, at der helt eller delvis kan ske en udsættelse af eventuel afregning af de forskelsbeløb for amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 10, og som vedrører kalenderåret 1990, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 3 Tidspunkterne for afregningen af de beløb, der er nævnt i stk. 1, bestemmes af indenrigsministeren. Det samme gælder de beløb, der er nævnt i stk. 2, hvis indenrigsministeren bestemmer, at der skal ske udsættelse af tidspunktet for afregningen af disse beløb.

Stk. 2 § 64 A, stk. 2, jf. stk. 3, finder også anvendelse på de forskelsbeløb vedrørende kalenderåret 1990, som pr. 1. januar 2007 er overført til regionerne ved § 12, stk. 3, i bekendtgørelse om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen.