Kildeskattebekendtgørelsen § 26

Denne konsoliderede version af kildeskattebekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om kildeskat

Bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1084 af 23. juni 2022, bekendtgørelse nr. 449 af 28. april 2023, bekendtgørelse nr. 1006 af 27. juni 2023 og bekendtgørelse nr. 1137 af 25. august 2023

§ 26

Indeholdelsespligtige skal føre regnskab over ydelse og godskrivning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst samt indeholdelse på grundlag af skattekort m.v. Oplysning om grundlaget for beregning af den i § 18, nr. 26, 40 og 42, nævnte indkomst skal fremgå af de bilag, der ligger til grund for bogføringen.

Stk. 2 Hvis der ydes indkomst som nævnt i § 18, nr. 26, 40 eller 42, skal den indeholdelsespligtige sikre, at det for hver indkomstmodtager umiddelbart fremgår af regnskabet, i hvilket omfang der er modtaget den i § 18, nr. 26, 40 eller 42, nævnte indkomst. Kan indeholdelse af skat af den i § 18, nr. 26, nævnte indkomst ikke ske i den udbetalte eller godskrevne indkomst for en lønperiode, skal der for hver enkelt indkomstmodtager føres regnskab over det resterende beløb.

Stk. 3 Regnskabet skal føres på særlige konti i den indeholdelsespligtiges almindelige bogføring.

Stk. 4 A-indkomsten og den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst og beløb indeholdt på grundlag af skattekort m.v. skal bogføres således, at der umiddelbart kan foretages en sammentælling af henholdsvis indeholdte beløb og A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst for hver enkelt indkomstmodtager.

Stk. 5 Udbetaler den indeholdelsespligtige skattefri beløb efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, eller § 7 U, eller skattefri godtgørelse efter ligningslovens § 9, stk. 5, jf. § 9 A eller § 31, stk. 4, og § 9 B eller § 31, stk. 5, skal sådanne udbetalinger bogføres som foreskrevet i stk. 3 og 4. De bilag, som ligger til grund for bogføringen, skal indeholde oplysning om beløbsmodtagerens navn, adresse og cpr-nr. samt grundlaget for, at beløbet er skattefrit for modtageren. Foreligger der ikke cpr-nr., noteres modtagerens fødselsdato, -måned og -år.