Kemikalieloven § 31

Denne konsoliderede version af kemikalieloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om kemikalier

Lov nr. 212 af 23. maj 1989,
jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 04. januar 2023

§ 31

For at sikre, at en blanding ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om sammensætningen af blandingen. Der kan herunder stilles krav til, i hvilket omfang og på hvilken måde bestemte stoffer eller stoffer med nærmere angivne egenskaber må forekomme i blandingen. Under samme betingelser kan der stilles krav til, i hvilket omfang urenheder må forekomme i blandingen.

Stk. 2 Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om blandingens mikrobiologiske renhed.