Jordforureningsloven § 73

Denne konsoliderede version af jordforureningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forurenet jord

Lov nr. 370 af 02. juni 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017,
som ændret ved lov nr. 204 af 28. februar 2017, lov nr. 278 af 17. april 2018, lov nr. 126 af 30. januar 2021, lov nr. 900 af 21. juni 2022 og lov nr. 679 af 03. juni 2023

Krav på udgiftsdækning og erstatning m.v.
§ 73

Miljø- og fødevareministeren, regionsrådet eller kommunalbestyrelsen kan kræve udgifter, der i medfør af denne lov er afholdt til undersøgelser, oprydninger, andre afværgeforanstaltninger, opkøb eller erstatninger for ekspropriation vedrørende en ejendom, dækket af den eller dem, der er eller kunne være adressat for et påbud vedrørende den pågældende ejendom.

Stk. 2 Miljø- og fødevareministerens, regionsrådets eller kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 om at kræve afholdte udgifter dækket kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Dog kan miljø- og fødevareministerens, regionsrådets eller kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvem kravet kan rettes mod, påklages, når der ikke forudgående er meddelt påbud.

Stk. 3 Når en oprydning, som det offentlige i medfør af denne lov har afholdt udgiften til, er gennemført, indtræder miljømyndighederne i de krav, som ejeren måtte have over for forureneren eller tidligere ejere i anledning af forureningen, i det omfang ejerens krav mod forureneren eller tidligere ejere er reduceret som følge af oprydningen.