Jordforureningsloven § 29

Denne konsoliderede version af jordforureningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forurenet jord

Lov nr. 370 af 02. juni 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017,
som ændret ved lov nr. 204 af 28. februar 2017, lov nr. 278 af 17. april 2018, lov nr. 126 af 30. januar 2021, lov nr. 900 af 21. juni 2022 og lov nr. 679 af 03. juni 2023

§ 29

Anmodning om oprydning i henhold til værditabsordningen sendes til regionsrådet.

Stk. 2 Retten til oprydning i henhold til værditabsordningen kan overdrages til senere erhververe af ejendommen, såfremt ansøgning om oprydning er indgivet inden overdragelsen.

Stk. 3 Det påhviler ejeren for egen regning at dokumentere, at en ejendom, som ikke er kortlagt på vidensniveau 2, er forurenet i tilsvarende grad. Regionsrådet kan stille krav til dokumentationsmaterialet svarende til kravet for kortlægning på vidensniveau 2, jf. § 5.

Stk. 4 Regionsrådet træffer afgørelse om, hvorvidt ejendommen er omfattet af værditabsordningen. Regionsrådet underretter kommunalbestyrelsen om afgørelsen.