Kapitel 9 1 Diverse bestemmelser
Såfremt kommunalbestyrelsen modtager underretning om en jordforurening, skal kommunalbestyrelsen underrette regionsrådet herom. Kommunalbestyrelsen skal tillige underrette miljø- og fødevareministeren i tilfælde, hvor ministeren er tilsynsmyndighed.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen underretter den stedlige arbejdstilsynsmyndighed, såfremt der under bygge- eller jordarbejder konstateres en forurening af jorden, jf. § 71, stk. 1.
Stk. 3 Regionsrådet underretter kommunalbestyrelsen, hvis regionsrådet får viden om, at der på et areal, der ikke kortlægges, er lettere forurenet jord, jf. § 2, stk. 2. Regionsrådet underretter tillige ejeren og gør i den forbindelse opmærksom på anmeldepligten efter § 50, stk. 2, og muligheden for rådgivning efter § 72 a. Regionsrådet skal samtidig gøre ejeren opmærksom på ejerens pligt efter stk. 4.
Stk. 4 Ejeren underretter skriftligt og inden for fire uger lejere om oplysninger, som ejeren har modtaget skriftligt fra miljømyndighederne efter stk. 3, medmindre lejerne har modtaget tilsvarende underretning fra miljømyndighederne.
Såfremt der under bygge- eller jordarbejde på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet standses. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Forpligtelsen påhviler ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre det pågældende arbejde.
Stk. 2 Arbejdet må først genoptages fire uger efter, at regionsrådet har modtaget underretning om den konstaterede forurening, medmindre regionsrådet forinden skriftligt har meddelt, at det ikke agter at træffe afgørelse om, at det pågældende areal skal kortlægges, eller at grundlaget for arealets kortlægning ikke er ændret.
Stk. 3 Hvis regionsrådet inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist giver skriftlig meddelelse om, at det agter at træffe afgørelse om, at det pågældende areal skal kortlægges, eller at grundlaget for arealets kortlægning er ændret, må arbejdet ikke genoptages, før regionsrådet har givet underretning om kortlægning eller om ændring af kortlægningen, og der, hvis arbejdet er omfattet af krav om tilladelse efter § 8, er meddelt sådan tilladelse eller foretaget nødvendig revision af en tidligere meddelt tilladelse.
Enhver ejer eller bruger af en ejendom skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller miljø- og fødevareministeren give alle oplysninger til brug for myndighedernes udførelse af opgaver efter loven eller efter de regler, der fastsættes med hjemmel i loven.
Stk. 2 Oplysningspligten omfatter alle oplysninger, som har betydning for vurderingen af forureningen og for eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger.
Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med regionsrådet give generel rådgivning om sundhedsmæssige konsekvenser vedrørende arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a eller er lettere forurenede. Kommunalbestyrelsen skal i sin generelle rådgivning gøre opmærksom på ejeres pligt efter stk. 2.
Stk. 2 Ejere af ejendomme skal skriftligt og inden fire uger underrette lejere om rådgivning om sundhedsmæssige konsekvenser vedrørende arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a eller er lettere forurenede, som ejere skriftligt har fået fra miljømyndighederne, medmindre lejerne har fået tilsvarende underretning fra miljømyndighederne.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan på alment tilgængelige udendørs arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a eller er lettere forurenede, meddele påbud til ejere om, at disse inden en nærmere fastsat frist skal foretage eller opretholde nærmere bestemte mindre omkostningskrævende foranstaltninger, herunder indhegning og flisedækning, hvor der kan være en sundhedsmæssig risiko ved den nuværende anvendelse.
Stk. 4 Kommunalbestyrelsen kan for bestemte arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a eller er lettere forurenede, fastsætte regler om, at ejere inden for en nærmere fastsat frist skal foretage eller opretholde foranstaltninger på alment tilgængelige udendørs arealer som nævnt i stk. 3.
Stk. 5 Påbud og regler, jf. stk. 3 og 4, påhviler den til enhver tid værende ejer af ejendommen og kan tinglyses på ejendommen.
Stk. 7 Regler udstedt i medfør af stk. 4 skal indeholde bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen kan dispensere, såfremt ejeren dokumenterer, at der ikke er behov for de pålagte foranstaltninger.
Før en ejer eller bruger af et areal ændrer anvendelsen af arealet til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal ejeren eller brugeren sikre, enten at det øverste 50 centimeters jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning.
Stk. 2 I forbindelse med at ejer eller bruger udfører bygge- og anlægsarbejder på en ubebygget del af et areal, der anvendes til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal ejeren eller brugeren på det af arbejdet berørte areal sikre, enten at det øverste 50 centimeters jordlag ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning.
Stk. 3 En efterfølgende fjernelse af det påkrævede jordlag eller den påkrævede belægning efter stk. 1 og 2 må alene ske, hvis ejer eller bruger på ny sikrer, enten at det øverste 50 centimeters jordlag ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning.
Stk. 4 Bygge- og anlægsarbejder, som ejeren eller brugeren af en- eller tofamilieshuse udfører på ejendommen, er ikke omfattet af kravet i stk. 2, medmindre der er tale om opførelse af ny bolig.
Stk. 5 Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om etablering og opretholdelse af foranstaltninger efter stk. 1-4, herunder om begrænsning af foranstaltningerne, hvor der er tale om bevarelse af naturmæssige værdier, ved ledningsarbejder, og hvor foranstaltningerne kan medføre væsentlige tekniske problemer, samt regler om dokumentation for overholdelse af bestemmelserne.
Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning fra en ejer eller bruger, der har gennemført en forureningsundersøgelse, i det omfang den fremsendte dokumentation giver mulighed herfor, afgive en erklæring om arealets forureningstilstand. Erklæringen skal være i overensstemmelse med en indhentet udtalelse fra regionsrådet. Kommunalbestyrelsen underretter regionsrådet om erklæringen.
Stk. 2 Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om samarbejdet mellem kommunalbestyrelsen og regionsrådet efter stk. 1.
Stk. 3 En erklæring efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Miljø- og fødevareministeren, regionsrådet eller kommunalbestyrelsen kan kræve udgifter, der i medfør af denne lov er afholdt til undersøgelser, oprydninger, andre afværgeforanstaltninger, opkøb eller erstatninger for ekspropriation vedrørende en ejendom, dækket af den eller dem, der er eller kunne være adressat for et påbud vedrørende den pågældende ejendom.
Stk. 2 Miljø- og fødevareministerens, regionsrådets eller kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 om at kræve afholdte udgifter dækket kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Dog kan miljø- og fødevareministerens, regionsrådets eller kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvem kravet kan rettes mod, påklages, når der ikke forudgående er meddelt påbud.
Stk. 3 Når en oprydning, som det offentlige i medfør af denne lov har afholdt udgiften til, er gennemført, indtræder miljømyndighederne i de krav, som ejeren måtte have over for forureneren eller tidligere ejere i anledning af forureningen, i det omfang ejerens krav mod forureneren eller tidligere ejere er reduceret som følge af oprydningen.
I tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, kan tilsynsmyndigheden udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarliges regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger om.
I tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, eller hvor det i øvrigt af håndhævelsesmæssige eller miljømæssige årsager skønnes nødvendigt, kan tilsynsmyndigheden for en afgrænset periode træffe beslutning om at udføre den egenkontrol, som en virksomhed ellers skulle udføre, for virksomhedens regning. I afgørelsen om at overtage egenkontrollen kan myndigheden fastsætte de krav, der er nødvendige for myndighedens gennemførelse af kontrollen.
Loven begrænser ikke miljømyndighedernes ret til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i anden lovgivning.
Stk. 2 Beløb, der udbetales efter værditabsordningen, jf. kapitel 4, kan kræves tilbagebetalt, såfremt der ved en fejl eller som følge af afgivelse af urigtige oplysninger m.v. er udbetalt et for stort beløb.
Ved fastsættelsen af erstatning for en ekspropriation, jf. § 22, eller ved aftale om opkøb, jf. § 22 og § 34, kan den, over for hvem ekspropriationen gennemføres, kræve, at ejendommens værdi skal beregnes uden hensyn til den værdinedsættelse, der skyldes forureningsfare fra den forurenede ejendom, hvis den pågældende var i god tro ved erhvervelsen af ejendommen. Er eller kunne ejeren være adressat for et påbud efter lovens kapitel 4 a eller 5 eller kapitel 3 i miljøskadeloven, beregnes ejendommens værdi dog under hensyn til forureningen.
Stk. 2 Erstatningsfastsættelse og fastsættelse af ejendommens værdi i sager om ekspropriation, jf. § 22, og ved aftale om opkøb, jf. § 22 og § 34, foretages i mangel af enighed af de taksationsmyndigheder, der er nedsat efter lov om offentlige veje. Bestemmelserne i lov om offentlige veje § 51, stk. 1 og 3-7, §§ 52-56 samt §§ 58 a-66 finder tilsvarende anvendelse, idet det dog er regionsrådet, der udfører de opgaver, som er tillagt vejbestyrelsen i henhold til lov om offentlige veje.
Når andre end miljømyndighederne ved udførelse af foranstaltninger efter denne lov har forvoldt skade på anden mands ejendom, kan ejeren eller brugeren af ejendommen gøre erstatningskrav gældende over for miljømyndigheden, når der ikke kan opnås enighed om erstatningsfastsættelse, eller når skadevolderen ikke kan dække erstatningskravet.
Stk. 2 Når miljømyndigheden har dækket et erstatningskrav i medfør af stk. 1, indtræder myndigheden i skadelidtes erstatningskrav mod den, der har forvoldt skaden.
Stk. 3 Erstatningsfastsættelser efter stk. 1 og 2 samt erstatningsfastsættelser vedrørende skader, der er forårsaget ved miljømyndighedernes udførelse af foranstaltninger efter denne lov, foretages i mangel af enighed af de taksationsmyndigheder, der er nedsat efter lov om offentlige veje. Bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 51-56 samt §§ 58 a-66 finder tilsvarende anvendelse, idet det dog er miljømyndigheden, der udfører de opgaver, som er tillagt vejbestyrelsen i henhold til lov om offentlige veje.
Stk. 4 Hvis det af en påbudt undersøgelse, jf. § 40, fremgår, at der ikke er konstateret forurening på det undersøgte areal, eller at forureningen ikke helt eller delvist kan henføres til påbudsadressaten, skal den miljømyndighed, der har påbudt undersøgelsen, dække de udgifter, som påbudsadressaten har afholdt til opfyldelse af påbuddet.
Efter at have solgt et areal kan kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller bestyrelsen for et kommunalt fællesskab undlade at påberåbe sig forældelse i sager om mangelskrav som følge af en jordforurening på arealet, der er kortlagt eller kunne have været kortlagt, jf. § 5.
Stk. 2 En afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.