Jernbaneelektrificeringsloven § 15

Denne konsoliderede version af jernbaneelektrificeringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om elektrificering af jernbanen

Lov nr. 609 af 12. juni 2013,
som ændret ved lov nr. 658 af 08. juni 2016, lov nr. 1730 af 27. december 2016 og lov nr. 2397 af 14. december 2021

Delegation, klage og ikrafttræden m.v.
§ 15

Transportministeren kan bemyndige Banedanmark eller andre myndigheder under Transportministeriet til at udøve ministerens beføjelser i denne lov. Bekendtgørelse om Banedanmarks opgaver og beføjelser

Stk. 2 Banedanmarks afgørelser efter denne lov, herunder eventuelle afgørelser som følge af delegation af transportministerens beføjelser, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end transportministeren. Afgørelser truffet af andre myndigheder under Transportministeriet efter delegation efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end transportministeren.

Stk. 3 Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der træffes efter denne lov, herunder om klagefrister, eller om, at afgørelserne ikke kan påklages til transportministeren. Bekendtgørelse om Banedanmarks opgaver og beføjelser

Stk. 4 Transportministerens afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.