Jagt og vildtforvaltningsloven § 45

Denne konsoliderede version af jagt og vildtforvaltningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om jagt og vildtforvaltning

Lov nr. 269 af 06. maj 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 26. maj 2023

§ 45

Miljøministeren opkræver ved udstedelse og fornyelse af jagttegn en årlig afgift, hvis størrelse fastsættes af ministeren. Samtidig hermed kan ministeren opkræve den årlige præmie for den ansvarsforsikring, der er nævnt i § 44. Jagttegnsbekendtgørelsen

Stk. 2 Midlerne fra jagttegnsafgiften anvendes til hel eller delvis dækning af udgifterne ved varetagelse af lovens formål, herunder til sikring af vildtet og vildtets levesteder, tilskud efter § 12, oprettelse og drift af vildtreservater efter § 33 og § 34, konsulentvirksomhed på jagt- og vildtforvaltningsområdet samt vildtbiologisk forskning og overvågning, herunder til bygningsmæssige rammer for vildtbiologisk forskning og overvågning. Desuden afholdes udgifter til lovens administration i det omfang, de ikke er dækket af gebyrer efter § 53.