Jagt og vildtforvaltningsloven § 3

Denne konsoliderede version af jagt og vildtforvaltningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om jagt og vildtforvaltning

Lov nr. 269 af 06. maj 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 26. maj 2023

§ 3

Jagt må kun drives på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for den jagttid, der er fastsat for arten.

Stk. 2 Miljøministeren kan fastsætte jagttid for de enkelte vildtarter ud fra følgende principper:

  • 1) Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesområder.

  • 2) Jagt på fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret.

  • 3) Der må ikke drives jagt på fugle i yngletiden og på fugle under træk til redebygningsstedet.

  • 4) Der bør ikke fastsættes jagttid på sjældne eller truede arter.

  • 5) Arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes.

Stk. 3 Miljøministeren kan fastsætte regler, der udvider, begrænser eller ophæver jagttiden for de enkelte vildtarter inden for nærmere afgrænsede områder samt på fiskeriterritoriet eller dele heraf.