Jagt og vildtforvaltningsloven Kapitel 9

Denne konsoliderede version af jagt og vildtforvaltningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om jagt og vildtforvaltning

Lov nr. 269 af 06. maj 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 26. maj 2023

Kapitel 9 1 Straf m.v.
§ 54

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

Stk. 2 Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

  • 1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor eller

  • 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3 I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller for overtrædelse af bestemmelser i forordninger omfattet af § 52, stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 2. Artfredningsbekendtgørelsen Jagttegnsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.

Stk. 4 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5 Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 6 Jagt, som udøves i strid med loven eller regler udstedt i medfør af loven, straffes, selv om der ikke ved jagten er fældet eller fanget noget vildt.

Stk. 7 Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

Stk. 8 I sager om overtrædelse af loven og af regler udstedt i medfør af loven kan ransagning ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

§ 55

Ved dom for forsætlig overtrædelse af de regler, der er nævnt i § 54, stk. 1 og 3, kan der ske frakendelse af retten til at have eller erhverve jagttegn, hvis det begåede forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil udøve jagt på forsvarlig måde. Det samme gælder ved dom for forsætligt under jagt at have forvoldt skade på anden person eller fare herfor samt ved dom for forsætligt dyrplageri efter dyreværnslovgivningen.

Stk. 2 Frakendelse af retten til jagttegn sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre. Hvis retten er frakendt indtil videre, kan sag om fortsat frakendelse efter 5 års forløb indbringes for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren dog tillade, at indbringelse for retten sker, inden femårsfristen er udløbet.

Stk. 3 Den, der er frakendt retten til jagttegn, eller den, hvis jagttegn er inddraget i medfør af § 42, stk. 1, skal aflevere jagttegnet til politiet.

§ 56

Overtrædelse af § 13, § 17, § 19, stk. 1, og § 31 påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.

§ 57

Betales gebyrer efter § 53 og udgifter, som miljøministeren har krav på at få dækket efter § 48, stk. 2 og 3, ikke rettidigt, kan der opkræves morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldstidspunktet.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 58

Loven træder i kraft den 1. april 1994.

Stk. 2 Reglerne i § 18, stk. 1, 2 og 6, 2. pkt., træder dog først i kraft den 1. april 1997.

Stk. 3 Reglen i § 18, stk. 7, træder i kraft den 1. september 1993.

Stk. 4 Følgende lovbestemmelser ophæves:

  • 1) lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 11. december 1987,

  • 2) § 9, stk. 2, i lov nr. 386 af 6. juni 1992, dyreværnslov.

§ 59

Reglen i § 40, stk. 3, finder ikke anvendelse på jagttegnsindehavere, der ved lovens ikrafttræden har erhvervet tilladelse til at besidde jagtriffel.

§ 60

Regler, der er udstedt i medfør af den hidtil gældende lov om jagt og vildtforvaltning, jf. § 58, stk. 4, nr. 1, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt efter denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

§ 61

Afgørelser efter den hidtil gældende lov om jagt og vildtforvaltning, jf. § 58, stk. 4, nr. 1, bevarer deres gyldighed, indtil der efter denne lov eller efter regler udstedt efter loven træffes nye afgørelser. Overtrædelse af afgørelserne straffes efter de hidtil gældende regler.

§§ 62-63

(Udelades)

§ 64

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.