Investeringsscreeningsloven § 31

Denne konsoliderede version af investeringsscreeningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven)

Lov nr. 842 af 10. maj 2021,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1256 af 27. oktober 2023

§ 31

Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med en kontrol efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov påtale en overtrædelse eller påbyde, at en overtrædelse skal bringes til ophør.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan endvidere give påbud om afvikling af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale omfattet af §§ 5 eller 7 eller §§ 10 eller 11 i følgende tilfælde:

  • 1) Vilkår for en investering eller aftale fastsat efter § 17, stk. 1, bliver ikke overholdt, mens den pågældende investering eller aftale opretholdes.

  • 2) En investering eller aftale bliver i strid med en tilbagekaldelse efter § 14 d, stk. 2 eller 3, ikke afviklet.

  • 3) Der er i strid med §§ 5 eller 7 ikke ansøgt om tilladelse til investeringen eller aftalen.

  • 4) Den udenlandske investor udleverer ikke de oplysninger, som styrelsen har forlangt efter § 29, til styrelsen.

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen fastsætter en frist for efterlevelsen af et påbud efter stk. 1 om at bringe en overtrædelse til ophør og et påbud efter stk. 2 om at afvikle en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale.