Investeringsforeningsloven § 26

Denne konsoliderede version af investeringsforeningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om investeringsforeninger m.v.

Lov nr. 597 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 13. januar 2023,
som ændret ved lov nr. 409 af 25. april 2023 og lov nr. 1546 af 12. december 2023

Danske UCITS’ adgang til at eje aktier i et investeringsforvaltningsselskab og bidrag til humanitære eller almennyttige organisationer
§ 26

En dansk UCITS kan alene eller sammen med andre danske UCITS og kapitalforeninger eje et investeringsforvaltningsselskab, der udelukkende og kun på den eller de pågældende danske UCITS’ og kapitalforeningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.

Stk. 2 Investeringsforeninger og SIKAV’er kan, når det fremgår af vedtægterne, give et årligt bidrag på højst 2 pct. af den regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer, som investeringsforeningen eller SIKAV’en har indgået aftale med herom.