14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde § 180

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. paragraf 180

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af denne lov og bygger på lovbekendtgørelse nr. 2015 af 01. November 2021. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§180 Finanstilsynet kan indbringe en sag for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i følgende tilfælde:

  • 1) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om en betingelse i artikel 21, stk. 6, litra a, c, og e, i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde er opfyldt ved markedsføring af en alternativ investeringsfond, som har en depositar, som er etableret i et tredjeland.

  • 2) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om der foreligger passende samarbejdsaftaler mellem de kompetente myndigheder i forvalterens hjemland, der er fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og myndighederne i det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret.

  • 3) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, hvilket land der er forvalterens rette referenceland, når Finanstilsynet vurderer, at den kompetente myndigheds vurdering af forvalterens referenceland er i strid med direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfondes kriterier eller procedurer herfor.

  • 4) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, hvilket land inden for Den Europæiske Union eller land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er rette referenceland i forbindelse med forvalterens skift af referenceland, inden for 2 år efter at forvalteren har fået en tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde.

  • 5) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, hvorvidt forvalteren har en retlig repræsentant etableret i sit referenceland.

  • 6) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, hvorvidt den retlige repræsentant faktisk er kontaktperson eller har de fornødne kompetencer og ressourcer til at påse, at forvalteren overholder kravene i love og regler udstedt i medfør heraf vedrørende de aktiviteter, som forvalteren søger om tilladelse til.

  • 7) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om Finanstilsynets eller de kompetente myndigheders effektive varetagelse af deres tilsynsopgaver hindres af love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, som en forvalter fra et tredjeland, der har fået tilladelse til at markedsføre alternative investeringsfonde eller udøve forvaltningsvirksomhed, er underlagt, eller af begrænsninger i tilsynsmyndighedernes beføjelser i det pågældende tredjeland.

  • 8) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om der foreligger passende samarbejdsaftaler for hver alternativ investeringsfond, der er fra et tredjeland, og de kompetente myndigheder.

  • 9) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om de tredjelande, hvori en alternativ investeringsfond er etableret, som forvalteren planlægger at markedsføre i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er opført som ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af Financial Action Task Force.

  • 10) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om det tredjeland, hvori en forvalter har registreret hjemsted, er opført som et ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force.

  • 11) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om en forvalter kan undlade at overholde en del af den lovgivning, der gennemfører direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde.

  • 12) Hvis indholdet af en samarbejdsaftale, som Finanstilsynet modtager fra andre finansielle tilsynsmyndigheder inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, ikke opfylder kravene i den gældende reguleringsmæssige tekniske standard fastsat i henhold til direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde.

  • 13) Hvis Finanstilsynet er uenig i en foranstaltning, som en anden kompetent myndighed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, har truffet i medfør af artikel 45, stk. 4-9, i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde.

  • 14) Hvis Finanstilsynet mener, at en forvalter, som har fået Danmark som referenceland og har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, ikke burde have fået tilladelse, herunder hvis Finanstilsynet mener, at den kompetente myndigheds vurdering af, om betingelserne i artikel 40, stk. 2, litra a og b, i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde er opfyldt, er forkert.

  • 15) Hvis Finanstilsynet er uenig i en afgørelse, som en anden kompetent myndighed har truffet, hvorved en forvalter har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde af den pågældende myndighed.

  • 16) Hvis en kompetent myndighed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, afviser en anmodning om udveksling af oplysninger i henhold til artikel 35, stk. 15, artikel 37, stk. 19, og artikel 40, stk. 15, i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde.

  • 17) Hvis en af de kompetente myndigheder for en alternativ investeringsfond fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, ikke inden for en rimelig frist indgår en samarbejdsaftale som krævet i henhold til denne lov, og hvis Danmark er forvalterens referenceland.

  • 18) Hvis Finanstilsynet er uenig i en anden kompetent myndigheds vurdering af, om der foreligger passende samarbejdsaftaler mellem de kompetente myndigheder i forvalterens referenceland, de kompetente myndigheder i de berørte alternative investeringsfondes hjemland, der er fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og myndighederne i det tredjeland, hvor forvalteren har registreret hjemsted.

  • 19) Hvis der er uoverensstemmelse mellem Finanstilsynet og finansielle tilsynsmyndigheder i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om en vurdering, handling eller undladelse på områder, hvor direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde kræver samarbejde mellem tilsynsmyndighederne.

•••

Stk. 2 I medfør af bestemmelser herom i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde kan en kompetent myndighed fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, indbringe en sag for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i følgende tilfælde:

  • 1) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om en betingelse i § 49, nr. 1, 2, 4 eller 7, er opfyldt ved markedsføring af en alternativ investeringsfond, som har en depositar, som er etableret i et tredjeland.

  • 2) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om der foreligger passende samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet og myndighederne i det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etableret, når Finanstilsynet er forvalterens hjemland.

  • 3) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, hvilket land der er forvalterens rette referenceland, som følge af at den kompetente myndighed vurderer, at Finanstilsynets vurdering af forvalterens referenceland er i strid med direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfondes kriterier eller procedurer herfor.

  • 4) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, hvilket land inden for Den Europæiske Union eller land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er rette referenceland i forbindelse med forvalterens skift af referenceland, inden for 2 år efter at forvalteren har fået en tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 121.

  • 5) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om forvalteren har en retlig repræsentant etableret i Danmark, jf. § 118, stk. 1 og 2.

  • 6) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om den retlige repræsentant faktisk er kontaktperson eller har de fornødne kompetencer og ressourcer til at påse, at forvalteren overholder kravene i love og regler udstedt i medfør heraf vedrørende de aktiviteter, som forvalteren søger om tilladelse til, jf. § 118, stk. 2 og 4.

  • 7) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om Finanstilsynets eller den kompetente myndigheds effektive varetagelse af sine tilsynsopgaver hindres af love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, som en forvalter fra et tredjeland, der har fået tilladelse til at markedsføre alternative investeringsfonde eller udøve forvaltningsvirksomhed, er underlagt, eller af begrænsninger i tilsynsmyndighedernes beføjelser i det pågældende tredjeland, jf. § 117, nr. 4.

  • 8) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om der foreligger passende samarbejdsaftaler for hver alternativ investeringsfond, der er fra et tredjeland, jf. § 96, stk. 1, nr. 2, § 98, nr. 1, § 109, nr. 3, § 117, nr. 1, og § 130, stk. 3.

  • 9) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om de tredjelande, hvori en alternativ investeringsfond er etableret, som forvalteren planlægger at markedsføre i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er opført som ikkesamarbejdsvillige lande og territorier af Financial Action Task Force, jf. § 98, nr. 2, § 109, nr. 4, § 117, nr. 2, og § 130, stk. 4.

  • 10) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om det tredjeland, hvori en forvalter har registreret hjemsted, er opført som et ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force.

  • 11) Hvis den kompetente myndighed er uenig i Finanstilsynets vurdering af, om en forvalter kan undlade at overholde en del af den lovgivning, der gennemfører direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, jf. § 120.

  • 12) Hvis den kompetente myndighed ikke mener, at indholdet af en samarbejdsaftale, som myndigheden modtager fra Finanstilsynet, opfylder kravene i den gældende reguleringsmæssige tekniske standard fastsat efter § 178, stk. 2.

  • 13) Hvis den kompetente myndighed er uenig i en foranstaltning, som Finanstilsynet har truffet i medfør af §§ 174-176.

  • 14) Hvis den kompetente myndighed mener, at en forvalter, som har fået Danmark som referenceland og har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, ikke burde have fået tilladelse, herunder hvis den kompetente myndighed mener, at Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i § 117, nr. 1, 2 og 4, § 118, stk. 1-3, og § 119 er opfyldt, er forkert.

  • 15) Hvis der er uenighed om den afgørelse, som Finanstilsynet har truffet i medfør af § 11, stk. 2, jf. § 116.

  • 16) Hvis Finanstilsynet afviser en anmodning om udveksling af oplysninger.

  • 17) Hvis Finanstilsynet ikke inden for en rimelig frist indgår en samarbejdsaftale i henhold til direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde.

  • 18) Hvis de kompetente myndigheder i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er uenige i Finanstilsynets vurdering af, om der foreligger passende samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet, de kompetente myndigheder i de berørte alternative investeringsfondes hjemlande og tilsynsmyndighederne i det land, hvor forvalteren har sit registrerede hjemsted, jf. § 117, nr. 1.

  • 19) Hvis der er uoverensstemmelser mellem de kompetente myndigheder og Finanstilsynet om en vurdering, handling eller undladelse på områder, hvor direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde kræver samarbejde mellem tilsynsmyndighederne.

•••
profile photo
Profilside