Inkassoloven Kapitel 3

Denne konsoliderede version af inkassoloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om inkassovirksomhed

Lov nr. 319 af 14. maj 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 af 19. september 2014,
som ændret ved lov nr. 1553 af 12. december 2023

Kapitel 3 1 Godkendelse af personale
§ 8

Autorisationsindehaveren skal sørge for, at personale, der retter personlig henvendelse til skyldnere, er godkendt hertil, inden den ansatte påbegynder denne form for inkassovirksomhed.

Stk. 2 Godkendelse kan ske, såfremt

  • 1) den pågældende person er fyldt 18 år,

  • 2) den pågældende person ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, og

  • 3) der ikke i øvrigt er grund til at antage, at den pågældende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde.