Indfødsretsloven § 1

Denne konsoliderede version af indfødsretsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

lov om dansk indfødsret

Lov nr. 252 af 27. maj 1950,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1656 af 23. december 2022,
som ændret ved lov nr. 487 af 13. maj 2023

§ 1

Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk, jf. dog stk. 2 og 4.

Stk. 2 Et barn født i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, erhverver ikke dansk indfødsret ved fødslen efter en forælder, hvis denne forælder uden tilladelse, og uden at indrejsen eller opholdet er led i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, er indrejst eller opholder sig i området, medmindre barnet derved bliver statsløst.

Stk. 3 Hittebarn, som bliver fundet her i riget, anses, indtil andet oplyses, som havende dansk indfødsret, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 Konstateres det, at et forhold, som lå til grund for et barns erhvervelse af dansk indfødsret efter stk. 1 eller 3, § 2 eller § 2 A, stk. 1 eller 3, ikke længere foreligger, skal barnet anses for ikke på noget tidspunkt at have erhvervet dansk indfødsret, medmindre barnet derved bliver statsløst, eller konstateringen sker, efter at vedkommende er fyldt 18 år.