Inddrivelsesloven § 3B

Denne konsoliderede version af inddrivelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Lov nr. 1333 af 19. december 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 07. januar 2022,
som ændret ved lov nr. 1110 af 13. november 2019, lov nr. 814 af 09. juni 2020, lov nr. 288 af 07. marts 2022, lov nr. 893 af 21. juni 2022, lov nr. 331 af 28. marts 2023, lov nr. 679 af 03. juni 2023, lov nr. 718 af 13. juni 2023 og lov nr. 1565 af 12. december 2023

§ 3B

Renter og gebyrer behandles med hensyn til forældelse som selvstændige hovedkrav, efter at restanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget dem til inddrivelse, uden at det i forbindelse med overdragelsen er oplyst, hvilket hovedkrav renterne eller gebyrerne vedrører. Er det ved overdragelsen af de i 1. pkt. nævnte renter til restanceinddrivelsesmyndigheden oplyst, at disse renter vedrører et bestemt hovedkrav, lægges dette hovedkrav til grund med hensyn til accessorisk forældelse efter forældelseslovens § 23, stk. 2. Gebyrer, der modtages af restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, anses efter modtagelsen med hensyn til accessorisk forældelse efter forældelseslovens § 23, stk. 2, alene at vedrøre det hovedkrav, som gebyret ved overdragelsen oplyses at være knyttet til.

Stk. 2 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der reguleres af stk. 1.