Hygiejnebekendtgørelsen § 26

Denne konsoliderede version af hygiejnebekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om fødevarehygiejne

Bekendtgørelse nr. 1518 af 15. december 2022

Varmebehandling
§ 26

Varmebehandling og genopvarmning af fødevarer skal foretages ved en sådan kombination af tid og temperatur, at fødevarerne er sikre.

Stk. 2 Virksomheden skal dokumentere, at den anvendte metode til varmebehandling eller genopvarmning opfylder kravet i stk. 1.

Stk. 3 Kravet om dokumentation i stk. 2 gælder dog ikke:

  • 1) Hvis fødevarerne opvarmes eller genopvarmes til mindst 75 °C i hele fødevaren, jf. dog §§ 12 og 27.

  • 2) Ved portionsvis servering af kød, som forbrugeren ikke ønsker gennemstegt.

  • 3) Ved enkeltvis servering af hønseæg, der er leveret fra ægpakkeri uden begrænsning i autorisationen.

  • 4) Ved varmebehandling af øvrige fødevarer, der af hensyn til fødevarens karakter ikke kan opvarmes eller genopvarmes til mindst 75 °C.

  • 5) Ved varmebehandling af rå mælk og rå mælkebestanddele i henhold til § 12, stk. 1.