Hygiejnebekendtgørelsen § 15

Denne konsoliderede version af hygiejnebekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om fødevarehygiejne

Bekendtgørelse nr. 1518 af 15. december 2022

Kriterier for rå mælk ved levering til en fødevarevirksomhed
§ 15

Rå mælk, der markedsføres fra den enkelte primærproducent, skal opfylde kriterierne for celletal og kimtal i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, jf. bilag III, afsnit IX, kapitel I, del III, punkt 3.

Stk. 2 Hvis rå mælk ikke opfylder de i stk. 1 nævnte kriterier for celletal eller kimtal, skal primærproducenten iværksætte de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe manglerne og straks meddele aftageren af mælken, at mælken ikke overholder kriterierne for celletal eller kimtal.

Stk. 3 Hvis rå mælk ikke opfylder de i stk. 1 nævnte kriterier for celletal og kimtal senest tre måneder efter, at overskridelsen er konstateret første gang, skal primærproducenten afbryde markedsføringen af rå mælk fra bedriften. Markedsføringen må først genoptages, når mælken igen opfylder de i stk. 1 nævnte kriterier. Der skal foreligge resultater fra repræsentative prøver udtaget med den frekvens, der rutinemæssigt blev anvendt, før kriteriet blev overskredet, som viser, at mælken opfylder kriterierne. Primærproducenten skal meddele Fødevarestyrelsen, om markedsføring af rå mælk afbrydes, og om markedsføring af rå mælk genoptages under skærpet overvågning, jf. § 16.