Hvidvaskloven § 54

Denne konsoliderede version af hvidvaskloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)

Lov nr. 651 af 08. juni 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 11. marts 2022,
som ændret ved lov nr. 409 af 31. marts 2022, lov nr. 570 af 10. maj 2022, lov nr. 480 af 12. maj 2023, lov nr. 1546 af 12. december 2023 og lov nr. 175 af 27. februar 2024

§ 54

Har en virksomhed eller person omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-12, 18 og 22-26, videregivet oplysninger om virksomheden eller personen, og er disse kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden eller personen at offentliggøre berigtigende oplysninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og hvis Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for virksomhedens eller personens kunder, indskydere, øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedt af virksomheden handles, eller den finansielle stabilitet generelt.

Stk. 2 Berigtiger virksomheden eller personen omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-12, 18 og 22-26, ikke oplysningerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet, der er meddelt efter stk. 1.