Hvidvaskloven Kapitel 5

Denne konsoliderede version af hvidvaskloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)

Lov nr. 651 af 08. juni 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 11. marts 2022,
som ændret ved lov nr. 409 af 31. marts 2022, lov nr. 570 af 10. maj 2022, lov nr. 480 af 12. maj 2023, lov nr. 1546 af 12. december 2023 og lov nr. 175 af 27. februar 2024

Kapitel 5 1 Undersøgelses-, noterings-, underretnings-, oplysnings- og opbevaringspligt
§ 25

Virksomheder og personer skal undersøge baggrunden for og formålet med:

  • 1) Alle transaktioner, der

    • a) er komplekse,

    • b) er usædvanligt store,

    • c) foretages i et usædvanligt mønster eller

    • d) ikke har et åbenbart økonomisk eller lovligt formål.

  • 2) Alle usædvanlige aktiviteter, der ikke har et åbenbart økonomisk eller lovligt formål.

Stk. 2 Virksomheder og personer skal, hvor det er relevant, udvide overvågningen af kunden med det formål at afgøre, om transaktionerne eller aktiviteterne forekommer mistænkelige.

Stk. 3 Resultaterne af en undersøgelse skal noteres og opbevares, jf. § 30.

Stk. 4 En registreret person har ikke ret til indsigt i personoplysninger, der vedrører den pågældende selv, der er eller vil blive behandlet efter stk. 1-3.

§ 26

Virksomheder og personer skal omgående underrette Hvidvasksekretariatet, hvis virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det samme gælder ved mistanke, der er opstået i forbindelse med kundens forsøg på at foretage en transaktion eller en henvendelse fra en mulig kunde med ønske om gennemførelse af en transaktion eller aktivitet.

Stk. 2 I tilfælde af mistanke som nævnt i stk. 1 kan medlemmer af Advokatsamfundet underrette sekretariatet for Advokatsamfundet, der efter en vurdering af, om der er underretningspligt i henhold til stk. 1, omgående og uredigeret skal videregive underretningen til Hvidvasksekretariatet.

Stk. 3 Virksomheder og personer skal undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket underretning efter stk. 1, hvis de har viden om, mistanke om eller rimelig grund til at formode, at transaktionen har tilknytning til hvidvask, og transaktionen ikke allerede er gennemført. Ved underretning efter stk. 2 skal transaktionen sættes i bero, indtil Advokatsamfundet har videregivet underretningen til Hvidvasksekretariatet eller har meddelt medlemmet, at underretningen efter en konkret vurdering ikke vil blive videregivet. Kan gennemførelse af transaktionen ikke undlades, eller vurderer virksomheden eller personen, at en undladelse vil kunne skade efterforskningen, skal underretning i stedet indgives omgående efter gennemførelsen.

Stk. 4 Virksomheder og personer skal undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket underretning efter stk. 1 og de har indhentet godkendelse fra Hvidvasksekretariatet, hvis de har viden om, mistanke om eller rimelig grund til at formode, at transaktionen vedrører hvidvask og er af større eller særlig mistænkelig karakter. Hvidvasksekretariatet foranstalter hurtigst muligt og senest inden udløbet af den efterfølgende bankdag efter at have modtaget underretning beslutningen om, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse.

Stk. 5 Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår en transaktion anses for omfattet af stk. 4.

Stk. 6 Virksomheder og personer skal undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket underretning efter stk. 1 og de har indhentet godkendelse fra Hvidvasksekretariatet, hvis de har viden om, mistanke om eller rimelig grund til at formode, at transaktionen vedrører finansiering af terrorisme. Hvidvasksekretariatet foranstalter hurtigst muligt og senest inden udløbet af den efterfølgende bankdag efter at have modtaget underretning beslutningen om, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse.

Stk. 7 En registreret person har ikke ret til indsigt i personoplysninger, der vedrører den pågældende selv, der er eller vil blive behandlet efter stk. 1 og 2.

Stk. 8 Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om den tekniske opfyldelse af underretningspligten til Hvidvasksekretariatet, jf. stk. 1.

§ 26a

Sekretariatet for Advokatsamfundet offentliggør årligt en rapport, der skal indeholde oplysninger om følgende:

  • 1) Antallet af modtagne indberetninger om mulige overtrædelser af denne lov.

  • 2) Antallet af modtagne underretninger efter § 26, stk. 2, og antallet af sådanne underretninger, som sekretariatet for Advokatsamfundet har sendt til Hvidvasksekretariatet.

  • 3) Antallet og indholdet af foranstaltninger truffet af Advokatrådet efter § 64, stk. 2, med henblik på at overvåge, at virksomheder og personer omfattet af loven overholder deres forpligtelser i medfør af kapitel 2 om risikovurdering og risikostyring, kapitel 3 om kunde-kendskabsprocedurer og kapitel 5 om undersøgelses-, noterings-, underretnings-, oplysnings- og opbevaringspligt.

§ 27

Advokater er undtaget fra pligten i § 26 til at foretage underretning på baggrund af oplysninger, som disse modtager fra eller indhenter om en klient, i forbindelse med at advokaten fastslår den pågældende klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg. Dette gælder endvidere sager, der føres i Landsskatteretten, og sager ved en voldgiftsret. Undtagelserne gælder, uanset om oplysningerne modtages før, under eller efter retssagen eller sagen, eller i forbindelse med at den pågældende klients retsstilling fastslås.

Stk. 2 Revisorer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 14, er undtaget fra pligten i § 26 til at foretage underretning på baggrund af oplysninger, som disse modtager fra eller indhenter om en klient, når de repræsenterer en klient i Landsskatteretten. Undtagelsen i 1. pkt. gælder, uanset om oplysningerne modtages før, under eller efter sagen.

Stk. 3 Virksomheder og personer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 13-16, er, når de bistår en advokat før, under og efter en retssag eller bistår med at fastslå en klients retsstilling, undtaget fra pligten til at underrette i samme omfang som den advokat, de bistår, jf. stk. 1.

Stk. 4 Stk. 1-3 finder ikke anvendelse, hvis virksomheden eller personen ved eller burde vide, at klienten søger bistand med henblik på hvidvask eller finansiering af terrorisme.

§ 28

Får en tilsynsmyndighed i henhold til denne lov eller told- og skatteforvaltningen kendskab til forhold, der giver grund til at tro, at disse kan have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, som er omfattet af underretningspligten i § 26, stk. 1, skal myndigheden underrette Hvidvasksekretariatet herom.

§ 29

I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er der i § 29, stk. 1, ved en fejl skrevet "uafhængig" i stedet for "uafhængigt", jf. § 1, nr. 6, og § 18 i ændringslov nr. 1563 af 27. december 2019. Den danske finansielle efterretningsenhed er Hvidvasksekretariatet hos National Enhed for Særlig Kriminalitet. Hvidvasksekretariatet er operationelt uafhængigt og selvstændigt virkende, hvorved forstås, at sekretariatet har kompetence og kapacitet til at udføre sine opgaver frit og selvstændigt kan træffe beslutninger om at analysere, anmode om og formidle specifikke oplysninger som beskrevet i stk. 2.

Stk. 2 Hvidvasksekretariatet har som central national enhed til opgave

  • 1) at modtage og analysere underretninger om mistænkelige transaktioner og andre oplysninger af relevans for hvidvask af penge, tilknyttede underliggende forbrydelser eller finansiering af terrorisme og

  • 2) at formidle resultaterne af sin analyse og alle yderligere relevante oplysninger til kompetente myndigheder, organer og instanser ved mistanke om hvidvask af penge, tilknyttede underliggende forbrydelser eller finansiering af terrorisme.

Stk. 3 Hvidvasksekretariatet har ansvaret for i samarbejde med andre myndigheder at udarbejde og opdatere den nationale risikovurdering på hvidvaskområdet med henblik på at identificere, vurdere, forstå og begrænse de aktuelle risici for hvidvask af penge.

Stk. 4 Hvidvasksekretariatet kan kræve enhver oplysning, der er nødvendig for varetagelsen af sekretariatets opgaver som beskrevet i stk. 2 med henblik på at forebygge, opdage og effektivt bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, fra virksomheder og personer omfattet af denne lov, medmindre virksomheden eller personen efter § 27, stk. 1-3, er undtaget fra underretningspligt. Efter anmodning fra Hvidvasksekretariatet skal virksomheder og personer omfattet af denne lov omgående give sekretariatet alle nødvendige oplysninger. § 26, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse i forhold til måden, hvorpå medlemmer af Advokatsamfundet kan efterkomme oplysningspligten.

Stk. 5 Hvidvasksekretariatet kan, hvis efterforskningsmæssige hensyn m.v. ikke taler herimod, give den underrettende virksomhed, person eller myndighed, der i medfør af § 26, stk. 1, eller § 28 har indgivet en underretning, meddelelse om status i sagen, herunder om der er rejst sigtelse, om der foreligger endelig afgørelse, eller om sagen er henlagt.

Stk. 6 Modtagne meddelelser som nævnt i stk. 5 må ikke videregives til uvedkommende.

§ 29a

Hvidvasksekretariatet kan i forbindelse med videregivelse af oplysninger til en anden EU-medlemsstats finansielle efterretningsenhed fastsætte begrænsninger og betingelser for anvendelsen af de pågældende oplysninger.

Stk. 2 Hvidvasksekretariatet skal omgående besvare og i videst mulig omfang imødekomme en anmodning fra en anden EU-medlemsstats finansielle efterretningsenhed om tilladelse til at videregive oplysninger til kompetente myndigheder, organer eller instanser, som den pågældende finansielle efterretningsenhed har modtaget fra Hvidvasksekretariatet, uanset typen af den tilknyttede underliggende forbrydelse. Hvidvasksekretariatet må i den forbindelse ikke nægte at imødekomme en sådan anmodning, medmindre formålet med videregivelsen falder uden for en sådan opgavevaretagelse, som er beskrevet i § 29, stk. 2, eller der er bestemte grunde til at antage, at videregivelsen vil kunne vanskeliggøre forebyggelse, afsløring eller efterforskning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner eller på anden måde ikke vil være i overensstemmelse med grundlæggende principper i dansk ret.

Stk. 3 Afslag på anmodninger efter stk. 2 skal begrundes behørigt.

Stk. 4 Hvidvasksekretariatet skal overholde eventuelle fastsatte begrænsninger og betingelser for anvendelsen af oplysninger, som sekretariatet modtager fra en anden EU-medlemsstats finansielle efterretningsenhed. Hvidvasksekretariatet må således kun anvende sådanne oplysninger til de formål, hvortil oplysningerne er indhentet eller er blevet udleveret. Hvidvasksekretariatets videregivelse af sådanne oplysninger til kompetente myndigheder, organer eller instanser eller anvendelse af sådanne oplysninger til andre formål er betinget af, at den afgivende EU-medlemsstats finansielle efterretningsenhed på forhånd meddeler samtykke hertil.

§ 30

Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal opbevare følgende oplysninger:

  • 1) Oplysninger indhentet i forbindelse med opfyldelse af kravene i kapitel 3, herunder identitets- og kontroloplysninger og kopi af foreviste legitimationsdokumenter.

  • 2) Dokumentation for og registreringer af transaktioner, der gennemføres som led i en forretningsforbindelse, eller en enkeltstående transaktion.

  • 3) Dokumenter og registreringer vedrørende undersøgelser gennemført i henhold til § 25, stk. 1 og 3.

Stk. 2 Oplysninger, dokumenter og registreringer som nævnt i stk. 1 skal opbevares i mindst 5 år efter forretningsforbindelsens ophør eller den enkeltstående transaktions gennemførelse. Personoplysninger skal slettes 5 år efter forretningsforbindelsens ophør eller en enkeltstående transaktions gennemførelse, medmindre andet er fastsat i anden lovgivning.

Stk. 3 Oplysninger, dokumenter og registreringer som nævnt i stk. 1 skal videregives, når Hvidvasksekretariatet eller andre kompetente nationale myndigheder henvender sig til virksomheder og personer omfattet af loven for at få oplyst, om de har eller i de sidste 5 år forud for forespørgslen har haft forretningsforbindelser med nærmere angivne personer, og hvori disse forbindelser består eller har bestået. Videregivelsen skal ske gennem sikre kanaler og på en måde, der sikrer fuld fortrolighed om undersøgelserne.

§ 30a

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om centrale automatiske mekanismer, som muliggør identifikation af alle fysiske eller juridiske personer, som har eller kontrollerer betalingskonti og bankkonti, der identificeres ved IBAN som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009, samt deponeringsbokse, som indehaves af et kreditinstitut med hjemsted i Danmark. Ministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om, at de centrale automatiske mekanismer kan føres i offentligt eller privat regi, samt hvilke oplysninger der skal være tilgængelige og søgbare gennem de centrale automatiske mekanismer.

§ 30b

Hvidvasksekretariatet og andre kompetente nationale myndigheder i henhold til denne lov sikres adgang til oplysninger, som muliggør rettidig identifikation af alle fysiske eller juridiske personer, der ejer fast ejendom i Danmark.