Husdyrbrugloven § 97a

Denne konsoliderede version af husdyrbrugloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Lov nr. 1572 af 20. december 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 01. maj 2019,
som ændret ved lov nr. 2192 af 29. december 2020, lov nr. 126 af 30. januar 2021, lov nr. 415 af 05. april 2022, lov nr. 1590 af 28. december 2022, lov nr. 407 af 25. april 2023, lov nr. 419 af 25. april 2023 og lov nr. 176 af 27. februar 2024

§ 97a

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at ministeren i nærmere angivne sager om overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 5 a, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2 Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på sådanne bødeforelæg.

Stk. 3 Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.